lørdag den 31. december 2011

Frozen New Year


En meget smuk morgen mødte mig på årets sidste dag. Alt havde et smukt, tyndt og hvidt lag, og himlen var i de sarteste farver i rosa, gul og blå.

Med sådan et vejr, var det med at finde kameraet og gå en frisk tur med hunden i haven. Og dette var nogle af de smukke syn, vi så.

Julius, mit barnebarn, har brugt meget tid på at fodre lokkeænderne. Nu ligger de store og fede med frost på næbbet.

Selv et frostskadet fuglehus og en stak dæk er smukke i frostens kolde favn.

Et sidste 2011-pip skal lyde fra mig.

Jeg vil ønske alle

GODT NYTÅR

Pas godt på jer selv & hinanden

Nytårsklem
Birgitte


onsdag den 28. december 2011

Et NYT ÅR banker på


Når et nyt år nærmer sig, bliver jeg altid lidt melankolsk. For nåede jeg nu det, som jeg gerne ville? Og hvordan gik det med børnene og familien?!


De sidste dage har jeg mediteret på det, der er sket - og hvad skal vi i det nye år. Hvilke planer er der allerede? Og hvilke planer er stadig på tegnebrættet, men som vi gerne skal have gennemført! (her iblandt min mands byggerier - vi kalder ham Chr. den 4. her i huset)


Men når maskerne skal falde kl. 24 er jeg klar til det nye år!



Jeg vil takke alle for deres søde kommentarer gennem dette år. Jeg har haft mange dejlige oplevelser med bloggen. Og lige så mange dejlige oplevelser - og ikke mindst ideer - har jeg fået ved at besøge jeres skønne blogge.

Jeg vil lige benytte lejligheden til at ønske alle

GODT NYTÅR *
* HAPPY NEW YEAR

BIRGITTE

[Billeder er fra Google, og votiv er fra www.Froeken-Anker.dk ]

fredag den 23. december 2011

Julen er AFLYST


Julemanden er blevet taget som gidsel!


Efter længere varende forhandlinger og lokken med godbider, lykkes det måske at få julemanden løsladt. Inden jul.



GLÆDELIG JUL
til alle

fra MAGDA & BIRGITTE

onsdag den 21. december 2011

Julemanden er på vej


Jeg så en udsendelse i tv i aftes om julemanden. Og hvis det ikke er nu, vi skal tale om den store mand i det røde tøj, hvornår skulle det så være?


Julemanden "stammer fra" Sankt Nikolaj, den hellige Nicolaos af Myra, som var meget populær - også i Danmark og ikke kun til jul. I følge legenden var han biskop i Myra i det nuværende Tyrkiet omkring år 300. Nicolaos var søn af velhavende forældre, men brugte sin formue til at gøre gode gerninger med.


Det hævdes ofte at julemandens røde og hvide farver oprindeligt stammer fra reklamer for Coca-Cola, der viste julemanden i disse farver. Dette kan ikke direkte siges at være helt sandt, da man allerede før reklamernes fremkomst i USA, ofte havde portrætteret julemanden i disse farver.
Til gengæld må det konstateres at fremstillingen af julemanden, er blevet standardiseret efter Coca-Colas reklamer; en stor mand med stort, hvidt skæg og hvid vams samt et bredt bælte om maven.


I andre lande kendes julemanden under navne som Santa Claus (USA), Father Christmas (England), Jultomten (Sverige) og Julenissen (Norge), Babbo Natale (Italien) og Weihnachtsmann (Tyskland). Myten om Julemanden er især udbredt i USA og Tyskland (hvorfra myten stammer).


Og som alle søde børn ved, så kommer julemanden og lægger gaver under juletræet, så børnene kan åbne dem d. 24. december (eller d. 25., som er traditionen i USA). Julemanden kommer rundt i hele verden på en enkelt nat i hans store slæde trukket af 9 rensdyr (dog oprindeligt kun 8). Rensdyrene har på dansk navnene Danser, Springer/Sprinter, Smukke, Konge, Komet, Amor, Torden og Lyn. Den sidst tilkomne - Rudolf - hedder som bekendt også Rudolf på dansk.


Har du været sød i år?????
Jamen, så skal du nok forvente besøg en sen nattetime
af den store, bløde mand i rødt tøj.

Jeg vil ønske alle en Glædelig Jul.
De næste dage bliver hektiske,
så der bliver nok først tid til bloggen efter jul igen. Men jeg vil nok lige kigge forbi ...
Birgitte
Tak til Google for billeder og oplysninger

søndag den 18. december 2011

4.søndag i Advent

Så kom vi så langt... den sidste adventssøndag for i år.

Vi har inviteret børnene til julefrokost i dag. Og til bytte-julegave-dag. Med 7 børn er det ikke helt let at kombinere, at alle kan komme i dag, eller at vi alle kan holde jul sammen.


Vore børn er voksne - de er i alderen 18 - 28 år - så nogle har også ægtefæller og børn. Og dermed også svigerforældre, der også gerne vil se dem til jul mm.

GIVE AWAY

I dag er det den 18. december, og der skal trækkes en vinder.

Jeg vil takke alle, der har deltaget, og isæt Heidi, der var så sød, at skrive et indlæg på DIB

Vinderen er trukket fra den høje hat, med en hånd for øjnene...

Vinderen er:

Marit med bloggen NORDVIKJELEN

TILLYKKE

Marit, vil du være så sød at sende dine adresseoplysninger til min mail, Birgitte@froekenanker.dk

Billederne er lånt fra Google & Martha Stewart

Jeg skal til at gøre mad og borddækning klar til mine gæster. Og så må jeg have fat i min mand - han skal stege frikadellerne - på grillen. Mandens faste plads!


Jeg vil ønske alle en dejlig 4. søndag i advent
Birgitte


fredag den 16. december 2011

Hvad du ønsker, skal du få...


Det ville da være dejligt, hvis man kunne få alt, som man pegede på, ikk'?! Men måske var det ikke så sjovt alligevel!!!


For det første ville der nok blive pladsmangel på et tidspunkt. Og glæden ved at vente på noget, man gerne vil have, er nok heller ikke så stor længere.


Jeg læste artiklen om Franciska med bloggen Franciska Vakre Verden i det nye VAKRE HJEM. Hvert år sorterer hun og børnene ud, og forærer det, der ikke bliver brugt længere, til et krisehjem. 
En rigtig god idé, som vi nok er en del, der kunne bruge.
(derefter ville der så være plads til mange andre ting...hmmm... måske det skulle være et weekendprojekt i det nye år!!)


Vi har været på en lille indkøbstur, og købt nogle smukke og specielle (og unikke) varer med hjem. Ting, der var overflødige i et andet hjem, og som måske kan sprede glæde ved andre i et nyt hjem.

Hvad med dette smukke og antikke fuglebur?

Eller en skøn gammel fægtemaske?!

Denne kurv i metal er bare så flot med appelsiner eller nødder i.


Disse flotte kaffeskåle og mælkekande kunne vi ikke stå for.
Er det ikke bare skønt?!


Og så min store lidenskab - gamle musikinstrumenter!
Denne harmonika minder mig om min bedstemor, der spillede på harmonika. Desværre kan jeg ikke selv spille på den.... men det kunne måske læres...


I dag er der kun 8 dage tilbage.
Hvor blev december måned dog af????

Med dette SUK, vil jeg ønske alle en dejlig weekend.

Og husk min GIVE AWAY på søndag

Birgitte

mandag den 12. december 2011

JULE GIVE AWAY


Vil du være med til en hurtig
JULE GIVE AWAY?
VINDEREN ER TRUKKET

Den nye ejer til det søde nissepar,
der er fra FRØKEN ANKER.dk,
udtrækkes søndag den 18. december.
Så husk lige at tjekke bloggen senest søndag aften,
så nisserne kan sendes mandag.
Så burde de med lidt held være fremme inden jul


For at deltage, skal du:

1 lod: skrive hvad butikken hedder,
hvor nisserne kommer fra

1. lod: du skal linke til FRØKEN ANKERs blog
med det øverste billede

Skriv venligst hvor mange lodder, du ønsker.
Dog kan det max. blive 2 lodder 

PS... alle kan deltage!!



Jeg vil takke for alle de søde kommentar,
der er kommet til de sidste indlæg. Der har været travlt
i butikken og i netbutikken i det sidste stykke tid.
Men jeg læser og glædes over alle kommentarer,
og jeg prøver at svare alle.


Jeg vil ønske alle
en dejlig 12. december
Birgitte

fredag den 9. december 2011

Julen har englelyd


Så' det næsten som at tro på engle igen
Næsten som at tro på engle igen
Ja, vi har så meget
som et julehjerte fuld af tro
på engle
[Tekst: PÅ SLAGET 12]


At tro på engle er en trend- mener Politiken. En undersøgelse viser, at flest midaldrende, flest jyder og flest kvinder tror på engle. Og blandt dem, der definerer sig selv som ateister, tror otte procent på engle.



Men hvad mener du?

Er engle bare juletræspynt, eller findes de?

Og er der en skytsengel til os alle?



Du kan også læse mere om engle på http://www.guma.dk/


Og om jeg selv tror på engle??
Igår aftes var jeg til julekoncert i Viborg domkirke. Min søn skulle synge i kirkekoret. Og da må jeg indrømme, at mit moderhjerte voksede, da jeg hørte de smukke stemmer og sange. Det var næsten som at møde en skare af engle. Utroligt smukt! Jeg følte næsten at jeg svævede, da jeg gik ud i storm og regn efter deres fantastiske koncert.
Tak til koret for nogle uforglemmelige øjeblikke


Lige i øjeblikket er en storm ved at blæse Danmark af verdenskortet. Jeg skal snart ud og besigtige evt. skader, og om der er nedfaldne grene eller anden nedfalden gods!

PS... de viste engle finder du på FRØKEN ANKER.dk

Jeg vil ønske jer alle en skøn 9. december
Birgitte