lørdag den 31. marts 2012

F a r m o r

Jeg er blevet farmor!
Asta kom til verden fredag den 30. marts,
11 dage før termin.


Hun syner ikke af meget i fars store favn.
Eller med fars store næve...
Hun vejede 3100 gram og 49 cm ved fødslen.


Med disse billeder vil jeg ønske alle en dejlig weekend/helg
Farmor Birgitte

torsdag den 29. marts 2012

Der er forår i min have...



De sidste dag har jeg kunnet følge blommetræets blomsterknopper blive mere og mere hvide. Og igår sprang de første blomster så ud - næsten en måned før normal tid.




I tv iaftes hørte jeg en naturvejleder, der fortalte, at foråret var kommet næsten en måned 'for tidligt'.


Til weekenden har de lovet frost og hvidt nedbør. Det er lidt en forandring i forhold til de sidste dejlige forårsdage.
Så må vi jo nyde hyggen inde i et stykke tid igen. Og ellers på med vanter og den tykke jakke igen, når vi skal ud.




Tak for alle kommentarerne til det sidste indlæg. Det er så hyggeligt at læse jeres kommentarer. Og så lige velkommen til nye følgere. Jeg håber, I må hygge jer med min blog.
  




Der er kommet varer hjem til butikken, FRØKEN ANKER.dk.
Tag et kig forbi, hvis du skulle have tid...

En F O R Å R S hilsen
Birgitte

søndag den 25. marts 2012

I mit vindue..

Søndag, og vi er gået over til sommertid.

Vejret lover godt, fuld sol og fuglekvidren. Det er da dejligt.

Vores stue er næsten som et akvarium. Vi har vinduer på de tre, ud af 4, vægge. Så lyset strømmer ind. Derfor fik jeg lyst til at vise lidt fra mine vinduer.



Skt. Antonius står i en lille glasklokke sammen med forskellige blomster mm. fra kirkestager og andet


2 fattigmandsstager med et votiv står bag klokken. Et par orkideer laver baggrunden. Jeg kan godt lide orkideer, og det er blevet til nogle stykker rundt i vindueerne.



En gammel figur fra et krybbespil står fremme det meste af året, da den bare er så smuk.



Det nye blå glasskab har en plads i et andet vindue. Der står min samling af små gamle religiøse figurer i metal.


Som nogle måske ved, så får vi 2 børnebørn mere i løbet af året. Vi er jo allerede bedsteforældre til Julius på 1½ år. For at have et sted til alle billederne, har jeg købt en ramme - med mange rammer.


Så er der også et sted at have dem samlet.


Den gamle kanin kommer frem til påske

Dagens program..
For et stykke tid siden købte jeg en gammel fransk dukkeseng til barselsgave. Da vi allerede nu ved, at det ene barnebarn bliver en pige, skal jeg i dag have syet sengelinned mm til sengen. Det er godt at være i god tid  :-)

Hav en dejlig dag, kære alle
Birgitte



fredag den 23. marts 2012

N E W S in the shop


Der sker hele tiden noget nyt. En ny dag bringer nye opdagelser, nye glæder, og dejlige overraskelser.
Vi havde en behagelig oplevelse i sidste uge. Lonnie fra Jeanne d'Arc kom forbi for at låne nogle rekvisitter til en ny bog, de er ved at lave.


Og da vi skulle på varetur forleden med større ordrer fra butikken, kørte vi forbi ved Jeanne d'Arc Living for at hente vore ting igen. Lonnie havde heldigvis tid til at vise os rundt. Det er altid spændende at se, hvor tingene bliver lavet og fotograferet. Og kunne ''genkende'' steder fra billeder i magasinet mm. Et rigtigt hyggeligt besøg. Og jo, jeg glæder mig meget til at se den nye bog, når den udkommer med billeder af ting fra butik og privaten.
Meeen... vi må nok vente lidt, da det er til en bog om påsken.



Tak for hilsner til det sidste indlæg. Jeg er ovenpå igen med en mindre forkølelse som en afslutning. Men hvad betyder det, når feberen er væk, der er forår i luften og påsken nærmer sig med hastige skridt.

Det er fredag, der er åben i butik/showroom, og der er x-factor i tv i aften. Desværre stoppede den sidste gruppe, som jeg nok havde håbet lidt på. Men jeg skal da se det. Og ellers bare for musikkens skyld.



Jeg håber I alle vil få en dejlig weekend/helg

Birgitte

tirsdag den 20. marts 2012

F r ü h l i n g


En tirsdag i foråret
Solen har skinnet så smukt i dag. Og igår. Men jeg har desværre ikke kunne nyde det.


Jeg har haft influenza. Det har varet i 5 dage, og først i dag, kan jeg udtale, at jeg tror, jeg overlever! Godt Pernille har været på arbejde, så hun kunne klare aftaler, pakker mm... 


Livet går videre. Og jeg vil lige vise jer disse små søde forårsbebudere. De er rigtig søde som dekoration på nogle forårsgrene. Eller på bordkort, hvis der nu forventes en forårsfest.


Der er også kommet flere lækre gamle ting hjem. Bl.a. en bordskåner i hvidmalet jern. Eller nogle skønne gamle sakse.


For et stykke tid siden købte jeg et glasskab til min samling af små gamle figurer. Det har den skønneste blå farve, og jeg ville faktisk vise jer det i dag. Men jeg nåede ikke at tage billeder. Så det må blive næste gang.

  

Frøken Anker er begyndt at køre varetur. En del af vore ting er enten for store eller for sarte at sende med postmanden. Derfor er vi begyndt at lave vore egne ture, så vi ved, at vore varer kommer helt frem. I starten dog kun i Jylland. Ellers har vi vores gode specialfragtmand til det øvrige land.


PS...
har du husket at sende dit gækkebrev???

God tirsdag
Birgitte

fredag den 16. marts 2012

Jeg vil pyntes...


Engang imellem skal der lidt nyt til. I forbindelse med Valentins dag kom dette armbånd med posten. Det er fra Pilgrim, og jeg synes det er så yndigt. Jeg sagde pænt tak til min mand for gaven... han kiggede først forvirret på mig, men smilede så bare, og sagde 'velbekomme'.


Han er ikke så romantisk anlagt. Men så er det godt, at jeg selv kan købe det, jeg mangler :-)


Igår kom der så tøj. Der skal en del til, når jeg er i butikken. Det slider på tøjet, og ofte kommer der huller eller pletter på det. Træls..træls...
Men pæn skal man jo være...


Jeg køber gerne ved det danske firma BON A'PARTE. Deres størrelser er gode til kvinder, med former!


Bl.a. fik jeg denne kjole. Med lommer! Uundværlig til nøgler og andet krims-krams.


Faktisk er den kakifarvet. En farve, jeg altid har holdt meget af. Måske en erhvervsskade. Jeg arbejdede tidligere ved det danske forsvar INDEN jeg blev mor, senere folkeskolelærer, og nu, nethandel og butiksejer.


Weekenden står for døren,
og der er åben i FRØKEN ANKER

fredag kl. 14 - 17
lørdag kl. 10 - 16

Jeg vil ønske alle en dejlig weekend/helg
Birgitte

tirsdag den 13. marts 2012

FARVEN G R Ø N


Grøn er min yndlingsfarve. Og da jeg så disse gamle metal-låger, så måtte jeg bare købe dem.


Lågerne er flotte bag det meste.
Og rigtig dekorative i sig selv.


Der er mange fristelser med hjem fra den sidste indkøbstur. De viste ting er kun et lille udpluk derfra.


Se mere på FRØKEN-ANKER.dk


Tusind tak for kommentarerne til det sidste indlæg. Dejligt at se, at jeg ikke er den eneste samler her på bloggen *SMILER*

Jeg håber, alle må få en skøn uge
Birgitte