Søndag, og vi er gået over til sommertid.
Vejret lover godt, fuld sol og fuglekvidren. Det er da dejligt.
Vores stue er næsten som et akvarium. Vi har vinduer på de tre, ud af 4, vægge. Så lyset strømmer ind. Derfor fik jeg lyst til at vise lidt fra mine vinduer.
Skt. Antonius står i en lille glasklokke sammen med forskellige blomster mm. fra kirkestager og andet
2 fattigmandsstager med et votiv står bag klokken. Et par orkideer laver baggrunden. Jeg kan godt lide orkideer, og det er blevet til nogle stykker rundt i vindueerne.
En gammel figur fra et krybbespil står fremme det meste af året, da den bare er så smuk.
Det nye blå glasskab har en plads i et andet vindue. Der står min samling af små gamle religiøse figurer i metal.
Som nogle måske ved, så får vi 2 børnebørn mere i løbet af året. Vi er jo allerede bedsteforældre til Julius på 1½ år. For at have et sted til alle billederne, har jeg købt en ramme - med mange rammer.
Så er der også et sted at have dem samlet.
|
Den gamle kanin kommer frem til påske |
Dagens program..
For et stykke tid siden købte jeg en gammel fransk dukkeseng til barselsgave. Da vi allerede nu ved, at det ene barnebarn bliver en pige, skal jeg i dag have syet sengelinned mm til sengen. Det er godt at være i god tid :-)
Hav en dejlig dag, kære alle
Birgitte