Sommeren er rigtigt kommet til Grundvad.
Det er da svært ikke at nyde det dejlige vejr, med alle sommerens skønne dufte. Især hyldens blomster er skønne. Så er det midsommer!
Midsommer er også studenter, og min niece Mette blev student i går.
Tillykke Mette. Godt scoret :o)
Ugen har også bragt en del nye varer i netbutikken, FRØKEN ANKER.
En del af de tidligere varer mangler stadig at blive flyttet. Heldigvis kan de fleste faste kunder huske mange af varerne, så tak for jeres mange søde mails.
Ugen er også gået med at passe børnebørn. Min datter har fået nyt arbejde, så hun har ikke kunnet nå at afhente børnene i daginstituationen. Så vi, hendes familie, har stået på stand-by nogle af dagene.
Det er som at komme 20 år tilbage at afhente børn i børnehaven. Og det er da hyggeligt og livsbekræftende at se alle de små mennesker, der snakker og spørger. De er jo vores fremtid :-)
Vejret er også oplagt til picnic. Også selvom det kun er i haven.
De gamle urtepotter med ORIGINAL patina stammer fra et gammelt gartneri. De er virkelig skønne med pelargonier i.
Vi har købt nogle specielle og superskønne gamle sifoner hjem. De klæder hinanden - og mit vindue :-)
Men de er altså til salg i netbutikken, FRØKEN ANKER.
Vi er meget glade for de rustikke og landlige indslag i butikken. Fx gamle tørresnore på vindsler, eller en støvleknægt. Den bliver helt uundværlig til efteråret, når gummistøvlerne findes frem igen.
Lige nu er det mest vandkanderne, der er vigtige her.
Hav en dejlig sommerdag
Birgitte