Viser opslag med etiketten NETBUTIKKEN. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten NETBUTIKKEN. Vis alle opslag

tirsdag den 28. april 2015

Og snart er det MAJ

 
Tiden flyver afsted

Vi har fået mange smukke ting hjem til butikken. Næsten dagligt sætter vi varer til salg i netbutikken.

Collagen er stemningsbilleder fra butikken.
 
Også i privaten er der sket nyt.
For en uges tid siden fik vi endnu et barnebarn. En lille Viola.
Viola er vores 5. barnebarn.
-og ja.... børnebørn er som fløde på lagkagen ;-)
 
 
Hav en dejlig solskins-uge
 
Birgitte
www.Froeken-Anker.dk

Følg butikken på instagram, #froekenanker, og på facebook.


lørdag den 17. januar 2015

Savner foråret

 
JEG SAVNER FORÅRET!!
 
Hvorfor?
Jo, hver morgen bliver jeg ringet op af min mand, der er på forretningsrejse. Han er i Indonesien. Der er 35 grader der lige nu.
Når jeg kigger ud af mit vindue her i Danmark, så er der frost!
Derfor savner jeg foråret...! 
...måske jeg skulle søge noget andet arbejde...?!

 

 
Lige nu synes jeg dog alligevel at jeg har verdens bedste arbejde. At få chancen til at lave det, man kan lide, det er da en stor lykke.
Især når der kommer nye varer i butikken. Det er ligesom juleaften. Bare bedre, på en måde.



 
Snart er det påske. De første påsketing er kommet i butikken. En del af vore ting er udlånt til Claus Dalby, der er ved at lave en ny bog. Den glæder jeg mig meget til at se. Og mon ikke den kommer i butikken også :-)
 
Se de nye varer på www.Froeken-Anker.dk

(Fåret er IKKE til salg)



 
Selvom der er koldt ude, så er planlægningen med haven allerede i gang. Bare ved spisebordet. Inde i varmen.

 
Jeg vil tage på arbejde. Butik/showroom er åben hver lørdag.
Kig forbi
 
Birgitte
 

torsdag den 19. juni 2014

De små glæder

 
Torsdag aften, solen skinner igen efter en grå dag. Der er fodbold i tv, så jeg har tændt radioen, hvor Celine Dion synger 'The power of love'. En skøn sang.
 
 
 
I går aftes var jeg barnepige for 2 af vore 4 børnebørn. Julius på næsten 4 år lærte at spise sushi med pinde. Og Clara på næsten 2 år øvede sig det meste af aftenen på at sige 'mormor' og 'elefant'. Det var lettere at vise elefanten, end at sige det, så jeg brugte et par timer med den ene hånd foran næsen, imens vi legede elefanter.
  
 
 
Vejret har de sidste dage været til at bo i haven. Jeg bare elsker det lune vejr, solen og den smukke fuglesang. Bare at kan stå op hver morgen, og ikke skulle have strømper og tykke trøjer på - det er livet for mig! - jeg hader at have strømper på, men er desværre den type personer, der let fryser om tæerne.
 

 
 
 
 
Der er kommet flere skønne gamle varer hjem. Og en hel del er allerede kommet i webbutikken. Tag et kig forbi, og lad dig friste.
 
 
Skønne gamle emaljespande med låg. Fine i badeværelset. Eller i køkkenet til kartofler.
Dette gamle franske toiletpapir- og sæbesæt er også kommet i webbutikken.
 
 
 
Skulle du have spørgsmål til en vare, så send en mail til info@froekenanker.dk
 
Ellers er der åben i butik/showroom
hver lørdag kl. 10 - 16.
 
 
Hav en dejlig torsdag
-og husk at nyde de små glæder i livet.
Birgitte

fredag den 9. maj 2014

Snart - snart..!


Snart er den nye netbutik klar til at blive sendt ud.

Vores netbutik FRØKEN ANKER, kører stadig, men da vores udbyder har valgt at lukke, måtte vi finde et andet sted, hvor vi kunne have netbutik.

Adressen vil være den samme, det er bare udseendet, der vil blive ændret.

Vore varer vil stadig være de samme, udvalget vil bare blive udvidet lidt.


Selvom vi arbejder på at flytte varer over i den nye netbutik, så kommer der stadig nye skønne varer hjem. Og dem skal I ikke snydes for. Så vi lægger varerne BÅDE på den nye side, OG i den nuværende.


Nogle har måske opdaget, at der er kommet flere antikke varer. Vi har skiftet til nye steder, hvor vi kan købe vore varer. Derfor er udvalget også blevet lidt bredere. Og mere spændende, synes vi selv.


Gamle porcelænsdukkehoveder.


Skønne gamle emaljeskilte med krydderurtenavne.


Så smukke og gamle franske pilleæsker.

 

En flot gammel kaffedåse, med ORIGINAL patina.


Det er vigtigt for FRØKEN ANKER, at vore varer er originale, og ikke er kopier. Derfor kan der forekomme patina, og mindre slitage kan også forekomme, på vore varer. 
Nogle spørger, hvad patina er. Det er oftest skidt, eller almindelig daglig slitage. Varer, der er mellem 50-100 år, og ofte ældre, kan ikke komme gennem så mange år, uden at have lidt spor.
  

Gammelt legetøj har en stor plads i mit hjerte. Den skønne gamle gyngehest, eller det flotte keglesæt er jo bare skønne.



Det er ikke fordi, at vi har haft svært ved at komme af med vore killinger :-)
Men vi vil jo gerne overraske vore kunder engang imellem. :-)

PS... Frederik, den lille HUN-killing, er lovet væk til Julius, vores barnebarn.


Vi er ved at pakke, for den næste indkøbstur sydpå er ved at blive planlagt, så vi kan købe flere varer til sommersalget.
Det går dog ikke ud over vore åbningstider.
Der er stadig åben hver lørdag
klokken 10 - 16


Lørdag aften...
Jeg skal helt klart se..
MELODI GRAND PRIX.
Jeg er vildt begejstret med 'den skæggede dame' fra Østrig.

Nåh ja, så bliver jeg et år ældre også. I min alder er man holdt op med at tælle. Fingre og tæer slår ikke til længere!
Men som min søn siger, så bliver jeg jo bare 'tretten-og-fyrre'. Og lidt fødselsdag skal vi nok også holde i weekenden, da vi er 3 i familien, der fylder år med få dages mellemrum.

Hav en dejlig weekend
Birgitte




torsdag den 24. april 2014

Hvidt, smukt og rendyrket romantik


Havde du en dejlig påske?

Vi havde gæster en del af påskedagene. 
Butikken var også godt besøgt lørdag.
Så set i bakspejlet, så havde vi en hyggelig og dejlig påske.

Nu er det hverdag igen, og der er kommet nye varer i butikken.
Tag et kig forbi...







Der bliver stadig arbejdet på den nye webshop. Den tager form, så nu er det bare finesserne, der skal på plads. Og varerne skal flyttes. Det tager nok længst tid.

Tak for kommentarer til det sidste indlæg. Jeg må se at tage mig tid til en tur rundt ved jer allesammen.

Hav en dejlig dag ♥

Kram
Birgitte

onsdag den 16. april 2014

En grøn og dejlig påske ♥


Vejret var så smukt igår, så fotostudiet var blevet flyttet udenfor.


Der er kommet varer hjem, så de skulle fotograferes, og bliver sat ind på websiden efterhånden, som jeg kommer til dem.

Der er kommet gamle melsække hjem. De er omkring 75-100 år gamle.
Også en sød gammel havenisse fra 1920'erne er kommet forbi. 

  

Flere gamle får med forskellige farvede bånd er der blevet pakket ud. De er fine både til jul og til påske. I butikken har vi dem stående i gamle glasklokker. Eller på bakker med lys.



Det er bare så flot, det gamle servantesæt. Det er et helt sæt i 4 dele. Og så er det meget velholdt, hvilket de ikke altid er. 


Den sjove, gamle kammerstage er i porcelæn. Det ser man ikke så ofte.


En flot ting til arbejdsværelset er disse gamle kufferter, der har været brugt til at transportere film i.



En rigtig kriger!
En dekorativ, gammel marionetdukke. De er så søde at have siddende på en reol.



I mangel af en vase, så er de gamle mælkeflasker rigtig fine. Og lidt anderledes.


Påsken vinker forude, og vi skal have gæster til påskefrokost. 24 bliver vi, så der skal gøres lidt klar inden de kommer. Bl.a. skal kattekillingerne indfanges, så de ikke kommer til skade med alle de mennesker.


Nu håber jeg bare på godt vejr, så vi måske kan sidde ude og drikke kaffen.
Det ville da være flot at servere kaffen i de musselmalede kopper.


Der er også åben i butikken..

Påske-lørdag, klokken 10 - 16

Måske vi ses


Du og dine ønskes en dejlig påske
Birgitte