Viser opslag med etiketten FRANKOFIL. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten FRANKOFIL. Vis alle opslag

torsdag den 19. juni 2014

De små glæder

 
Torsdag aften, solen skinner igen efter en grå dag. Der er fodbold i tv, så jeg har tændt radioen, hvor Celine Dion synger 'The power of love'. En skøn sang.
 
 
 
I går aftes var jeg barnepige for 2 af vore 4 børnebørn. Julius på næsten 4 år lærte at spise sushi med pinde. Og Clara på næsten 2 år øvede sig det meste af aftenen på at sige 'mormor' og 'elefant'. Det var lettere at vise elefanten, end at sige det, så jeg brugte et par timer med den ene hånd foran næsen, imens vi legede elefanter.
  
 
 
Vejret har de sidste dage været til at bo i haven. Jeg bare elsker det lune vejr, solen og den smukke fuglesang. Bare at kan stå op hver morgen, og ikke skulle have strømper og tykke trøjer på - det er livet for mig! - jeg hader at have strømper på, men er desværre den type personer, der let fryser om tæerne.
 

 
 
 
 
Der er kommet flere skønne gamle varer hjem. Og en hel del er allerede kommet i webbutikken. Tag et kig forbi, og lad dig friste.
 
 
Skønne gamle emaljespande med låg. Fine i badeværelset. Eller i køkkenet til kartofler.
Dette gamle franske toiletpapir- og sæbesæt er også kommet i webbutikken.
 
 
 
Skulle du have spørgsmål til en vare, så send en mail til info@froekenanker.dk
 
Ellers er der åben i butik/showroom
hver lørdag kl. 10 - 16.
 
 
Hav en dejlig torsdag
-og husk at nyde de små glæder i livet.
Birgitte

onsdag den 16. april 2014

En grøn og dejlig påske ♥


Vejret var så smukt igår, så fotostudiet var blevet flyttet udenfor.


Der er kommet varer hjem, så de skulle fotograferes, og bliver sat ind på websiden efterhånden, som jeg kommer til dem.

Der er kommet gamle melsække hjem. De er omkring 75-100 år gamle.
Også en sød gammel havenisse fra 1920'erne er kommet forbi. 

  

Flere gamle får med forskellige farvede bånd er der blevet pakket ud. De er fine både til jul og til påske. I butikken har vi dem stående i gamle glasklokker. Eller på bakker med lys.



Det er bare så flot, det gamle servantesæt. Det er et helt sæt i 4 dele. Og så er det meget velholdt, hvilket de ikke altid er. 


Den sjove, gamle kammerstage er i porcelæn. Det ser man ikke så ofte.


En flot ting til arbejdsværelset er disse gamle kufferter, der har været brugt til at transportere film i.



En rigtig kriger!
En dekorativ, gammel marionetdukke. De er så søde at have siddende på en reol.



I mangel af en vase, så er de gamle mælkeflasker rigtig fine. Og lidt anderledes.


Påsken vinker forude, og vi skal have gæster til påskefrokost. 24 bliver vi, så der skal gøres lidt klar inden de kommer. Bl.a. skal kattekillingerne indfanges, så de ikke kommer til skade med alle de mennesker.


Nu håber jeg bare på godt vejr, så vi måske kan sidde ude og drikke kaffen.
Det ville da være flot at servere kaffen i de musselmalede kopper.


Der er også åben i butikken..

Påske-lørdag, klokken 10 - 16

Måske vi ses


Du og dine ønskes en dejlig påske
Birgitte

tirsdag den 24. september 2013

Velkommen efterår


Så er der ingen tvivl længere... efteråret er kommet. Det er især tydeligt om morgenen. Der er mørkt, når vækkeuret ringer! Og om aftenen er det også mørkt, men så er det jo hyggeligt at lave en kop varm cacao og tænde levende lys.


Også dekorationen, både ude og inde, er anderledes. Og i andre farver. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er vild med efterårets farver... hvilket nok også ses i min påklædning ind imellem :o)


Der er kommet en bilfuld varer hjem til butikken. Og nogle er allerede sat til salg på hjemmesiden. Se mere: www.Froeken-Anker.dk






Jeg vil ønske alle en dejlig efterårsaften
Birgitte

onsdag den 10. juli 2013

Når NYT & GAMMELT mødes


UF det er svært i disse dage!
Udenfor skinner solen, og jeg vil helst være i haven hele tiden.
Men der skal jo også arbejdes. Bare lidt.

Der er kommet rigtig mange skønne ting hjem i butikken.
Se mere her... www.Froeken-Anker.dk



En privat samler ville af med en del gammelt og smukt fattigmandssølv. Så vi var så heldige at kunne købe det. Se mere på www.Froeken-Anker.dk




Fra den sidste indkøbstur kom dette flotte og gamle keglesæt med hjem. Det er komplet med 9 store kegler + 2 kugler i træ. Det hele står i den originale kurv. Det er så flot og dekorativt. Se selv på www.Froeken-Anker.dk




Det gamle smykke skrin skulle være fra Napoleon-tiden, altså 1800-tallet. Det er meget smukt, og har de fineste filigran-udsmykninger.




Har du spørgsmål, så er du velkommen til at skrive til min mail: Birgitte@froekenanker.dk

Jeg vil smutte i haven og trække lidt ukrudt op!

Hav en dejlig sommerdag
Birgitte

onsdag den 26. juni 2013

Det gamle bur






Billederne fortæller vist meget godt om det gamle franske fuglebur. Buret er fra ca. 1920'erne.

Buret er sat til salg i butikken nu.

De smukke sommerdage flyver bare afsted. Selvom det er køligt, så er der stadig meget at lave i haven. Idag har jeg plukket hyldeblomster til hyldeblomste-gelé. Det smager skønt på stærk ost.
Se opskriften HER.

Hav en dejlig onsdag
Birgitte