Velkommen til mit pæne hjem...
- er der ikke en sang, der begynder sådan?
Vi har nu - endelig - fået hængt PH-lamper op over vores spisebord. 2 stk.! Det havde jeg ikke troet, at vi skulle have. Men min mand er ikke til alt for meget gammelt - nostalgisk - romantisk - slidt & hvidt! Og hvis jeg vil blive ved med at skulle bo under tag med ham, så må jeg også bøje mig. Engang imellem!
Til gengæld kan jeg så boltre mig i butikken med gamle franske lysekroner, blonder, madonnaer og 'det skramlede og slidte'.
____________________________________________
I BUTIKKEN
er der kommet juleting frem. Se mere på
På vores sidste indkøbstur fandt vi nogle skønne og antikke juletræsfødder. De måtte da bare med hjem i butikken.
PS... i butikken har jeg sat et stort bloklys i juletræsfoden, så den fungerer som lysestage.
Også denne lille opstilling i malet træ kom med hjem. Den er da cute, ikk'...
I aften har jeg en aftale med min søn, min svigersøn og 2 af vore børnebørn. Vi skal spise sammen. Jeg glæder mig specielt til at se børnebørnene. Det kan være svært i hverdagene, når alle har travlt med arbejde, familie og ikke mindst børnehave. Julius er 3 år, så han startede i børnehaven i sommers. Og Clara er 1 år, og er i vuggestue. Så det hele er meget nyt endnu.
Hav en dejlig søndag - og husk at nyde dig selv engang imellem!
Birgitte