Viser opslag med etiketten BEDSTEFORÆLDRE. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten BEDSTEFORÆLDRE. Vis alle opslag

torsdag den 13. februar 2014

Forårets forsvinden


Hvor blev foråret af?

Igår skinnede solen, der var 6 grader, og man kunne gå ude og nyde det skønne vejr i en tynd trøje. Jeg havde fået en del skønne varer hjem, så kasserne blev pakket ud udenfor i det fine vejr
Men så kom der torden og hagl, og væk var det skønne forårsvejr. Og ind kom kasser og varer i en fart.



Der kan også ske uheld under forsendelserne. Denne gamle syltekrukke kunne ikke holde til at blive sendt. Også en gammel Jesusfigur havde mistet hovedet under rejsen.


EN PRINSESSE KOM PÅ BESØG

Asta er snart 2 år, og hun var på besøg forleden. Hun er en meget aktiv ung dame, med et stort smil på ansigtet det meste af tiden.
Asta synes det er spændende at gå på opdagelse i farmors mange mærkelige ting. Hendes mor har nemlig ikke så mange ting - endnu!


HUSK..
-imorgen er det Valentinsdag.

Hvis jeg håber på blomster fra min mand, så må jeg nok selv købe dem!
Istedet for kommer han hjem efter 5 ugers forretningsrejse, så det er vel også lidt romantisk at få ham hjem igen :o)

Mine kasser og varer venter.
Tag et kig forbi og se de nye varer, 
der er blevet, og bliver, lagt ind på

Hav en dejlig torsdag.
Birgitte


søndag den 27. oktober 2013

Hr. & Fru Danmark


Velkommen til mit pæne hjem...
- er der ikke en sang, der begynder sådan?

Vi har nu - endelig - fået hængt PH-lamper op over vores spisebord. 2 stk.! Det havde jeg ikke troet, at vi skulle have. Men min mand er ikke til alt for meget gammelt - nostalgisk - romantisk - slidt & hvidt! Og hvis jeg vil blive ved med at skulle bo under tag med ham, så må jeg også bøje mig. Engang imellem!
Til gengæld kan jeg så boltre mig i butikken med gamle franske lysekroner, blonder, madonnaer og 'det skramlede og slidte'.
____________________________________________

I BUTIKKEN

er der kommet juleting frem. Se mere på



På vores sidste indkøbstur fandt vi nogle skønne og antikke juletræsfødder. De måtte da bare med hjem i butikken.
PS... i butikken har jeg sat et stort bloklys i juletræsfoden, så den fungerer som lysestage.



Også denne lille opstilling i malet træ kom med hjem. Den er da cute, ikk'...



Ingen jul uden de gamle, smukke juletræs spir i glas. Se flere på hjemmesiden, www.Froeken-Anker.dk

I aften har jeg en aftale med min søn, min svigersøn og 2 af vore børnebørn. Vi skal spise sammen. Jeg glæder mig specielt til at se børnebørnene. Det kan være svært i hverdagene, når alle har travlt med arbejde, familie og ikke mindst børnehave. Julius er 3 år, så han startede i børnehaven i sommers. Og Clara er 1 år, og er i vuggestue. Så det hele er meget nyt endnu.

Hav en dejlig søndag - og husk at nyde dig selv engang imellem!

Birgitte

fredag den 6. september 2013

Er det allerede fredag..?!



Godmorgen kære bloglæsere
Som tiden dog flyver afsted. Det er allerede fredag, og solen skinner. Dejligt ovenpå mange grå dage.
Da jeg igår var på en gåtur, opdagede jeg et hegn med nogle pragtfulde blommer. Det var da for fristende, så jeg tog på blomme-rov. Og derefter hjem for at lave blomme-gelé med kanel og lidt vanilie. Resultatet blev rigtigt godt ovenpå fx. en ristet bolle med skimmelost. Eller til efterårsmaden.

HVIS NU...
I aftes var jeg til foredrag med Peter AG fra GNAGS. En livsklog mand med en sjov og speciel måde at fremlægge livets kendsgerninger på. Det kan kun anbefales at høre ham, hvis muligheden kommer.


I denne uge er der også kommet mange gamle skønne varer hjem til butikken.

Tag et kig på hjemmesiden, www.Froeken-Anker.dk

Eller besøg butikken lørdag. Der er åben kl. 10 - 16



Den skønne gamle porcelæns varmedunk er da et hit til efteråret :-)


Den fine gamle franske fiskekurv er rigtig fin til opbevaring. Måske i badeværelset eller køkkenet.



En gammel arkivskuffe til diverse magasiner.


De gamle sifonflasker er bare så smukke. Fx. i et vindue.
PS... den lilla er solgt.



Meget store, gamle MADELEINE-forme kan både bruges til bagning af MADELEINE-kager. Se opskrift på www.GUMA.dk . Eller de kan bruges som dekoration.


Min mand kommer hjem fra en forretningsrejse i aften. Han har en uges ferie, hvor vi skal have sat ny varme ind i huset. Julius, vores 3-årige barnebarn, skal komme og hjælpe morfar med arbejdet. Jeg har fået ordre på at finde en kedeldragt til Julius. Så det må jeg nok hellere gøre...

Hav en dejlig weekend - når du kommer dertil.
Birgitte

tirsdag den 12. februar 2013

Vinter og ferie


Så er det vinterferie i dele af Danmark.
Vi har ikke selv hjemmeboende eller skolesøgende børn. Men vi har børnebørn. Og en bestemt lille person på 2½ der gerne vil have sin mormor med til forskellige ting.
Og som mormor har man vel også forpligtelser. Bl.a. skal der fyldes en vis del is og slik og kærlighed på børnebørnene. Men også kultur føler jeg er min pligt at tilføre dem. Så jeg har inviteret mit barnebarn med på museum en af dagene. 
Jeg håber, han har tid.




De sidste dage er der ikke sket så meget på blog eller netbutik. Influenzaen har hærget det lille hjem, så lysten har ikke været så stor til det skrivende - eller det kreative. Men nu er jeg ovenpå igen.
I butikken kører vi stadig lidt i påsketingene. Bl.a. dette mega pap påskeæg. Men der er også kommet andre skønne ting i netbutikken.





Gamle glasskåle og glasopsatse er en af de ting, jeg selv sværmer meget for. De er lette og elegante. Når lyset leger med glasset, kommer der smukke mønstre på det, det står på.

De viste ting kan ses i www.Froeken-Anker.dk


Ikke alle har ferie i denne uge...
Arbejdet kalder, så hav en skøn dag.

Birgitte

torsdag den 10. januar 2013

Kop & Kander


Der er ikke noget, som et smukt dækket bord. Der er så mange muligheder i dag med farver, udformning og mønstre. Et spændende og personligt bord får man netop ved at mixe nyt og gammelt.



Tænk utraditionelt!
En kop er ikke kun en kop.
En kop kan også bruges til lys, som skål, med en blomst eller på dit arbejdsbord, med blyanter.


De gamle smukke kander, eller vaser, i nonneporcelæn, er bare mine yndlings. De er så smukke. Og så er de håndmalede! Ikke to er helt ens. Det er smukt at stille dem på en bakke med en enkelt blomst. Den buttede er fin som mælkekande. Eller med sovs. Eller saftevand til en tørstig 2-årig.






Kaffeskåle (bol) bruger vi her i huset til alt: til müsli, til chokolade/småkager, til rødbederne eller med vand og et enkelt blomsterhoved.



Gammelt ta'-tøj er et must i min borddækning. Jeg er vild med arvestykker fra familien. Eller enkelte loppefund. Det kommer på bordet næsten dagligt, og bliver brugt.

Alle de viste ting findes på www.Froeken-Anker.dk

Pernille har været her hele dagen, for at lave regnskab for FRØKEN ANKER. Heldigvis havde hun lille Clara Josefine på 4 mdr. med. Og senere hentede hun Julius i dagplejen. Så mormor har hygget sig i dag. Og slappet lidt af fra arbejdet.... men undskyld... det er altså sjovere at lege spøgelse med en 2-årig, end at lave regnskab! Skønt at være barn igen!!! :o)

Hav en dejlig aften

HU-HUUUU

torsdag den 3. januar 2013

UDSALG med sving

Normalt er jeg ikke den, der går på udsalg. For mange mennesker er det ligesom for børn, der er kommet i en slikbutik. Men det er ikke lige mig. Så det er måske ikke så mærkeligt, at jeg endte med at starte en netbutik. Det, der kan købes i netbutikker, det køber jeg gerne der.

Men i dag skulle jeg til byen og have tjekket min pc. Den har drillet mig siden før nytår. Så ventetiden blev brugt i gågaden, sammen med min datter. Og jeg skal love for, at min dankort fik danset nogle danse!!!

Faktisk var jeg på udkig efter et par bukser. Men det var en af de ting, der IKKE kom med hjem i nogle af poserne!


NÆÆ..NEJ... først endte vi i HM's børneafdeling, hvor der var udsalg. Som helbagt mormor/farmor, så har jeg et meget blødt hjerte overfor mine børnebørn. Istedet for bukser til mig, så blev der købt ind til de kære små. Og hvor er der dog MEGET kært børnetøj...

Bagefter gik turen til Matas, hvor der blev købt både 'den med striben', og mange andre dejlige, duftende ting.

Hele indkøbsturen endte med lækre sandwicher, der blev taget med hjem til min datter og svigersøn. Da maden var spist, da var min pc også klar til at tage hjem igen.
Det samme var mit dankort!!
Men det var en hyggelig tur. Det var vi enige om.

Hvordan har du det med udsalg?
Køber du helst ind i netbutikker, eller i butikker in real?

Til sidst vil jeg gerne sige tak for jeres søde kommentarer til de sidste indlæg. Og velkommen til nye læsere :o)

Hav en skøn aften
Den velduftende, Birgitte