Viser opslag med etiketten VALENTINS DAG. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten VALENTINS DAG. Vis alle opslag

torsdag den 13. februar 2014

Forårets forsvinden


Hvor blev foråret af?

Igår skinnede solen, der var 6 grader, og man kunne gå ude og nyde det skønne vejr i en tynd trøje. Jeg havde fået en del skønne varer hjem, så kasserne blev pakket ud udenfor i det fine vejr
Men så kom der torden og hagl, og væk var det skønne forårsvejr. Og ind kom kasser og varer i en fart.



Der kan også ske uheld under forsendelserne. Denne gamle syltekrukke kunne ikke holde til at blive sendt. Også en gammel Jesusfigur havde mistet hovedet under rejsen.


EN PRINSESSE KOM PÅ BESØG

Asta er snart 2 år, og hun var på besøg forleden. Hun er en meget aktiv ung dame, med et stort smil på ansigtet det meste af tiden.
Asta synes det er spændende at gå på opdagelse i farmors mange mærkelige ting. Hendes mor har nemlig ikke så mange ting - endnu!


HUSK..
-imorgen er det Valentinsdag.

Hvis jeg håber på blomster fra min mand, så må jeg nok selv købe dem!
Istedet for kommer han hjem efter 5 ugers forretningsrejse, så det er vel også lidt romantisk at få ham hjem igen :o)

Mine kasser og varer venter.
Tag et kig forbi og se de nye varer, 
der er blevet, og bliver, lagt ind på

Hav en dejlig torsdag.
Birgitte


torsdag den 14. februar 2013

Jeg får besøg


Så blev det torsdag, og jeg har en aftale med Julius på 2½ år. Vi skal på museum i dag. Derefter er han inviteret med hjem til pølser, brød og 'dyppelse'. Og kakaomælk! En rigtig pølsevognsmenu.
Morfar har inviteret ham med på værkstedet, hvor de skal se på dæk og fælge - Julius' yndlingsbeskæftigelse.
Derefter kører morfar ham hjem.


Kan du så forstå, at jeg glæder mig :o)

Der er kommet nye varer i webbutikken.
Se mere her... www.Froeken-Anker.dk


VALENTINS DAG

Det skal da ikke glemmes.
Jeg må huske at købe en buket blomster, til mig, fra min mand :o)
Men hvorfor fejres denne dag?

Den helgen, der normalt sættes i forbindelse med  Valentinsdag er Sankt Valentin af Rom, der angiveligt led martyrdøden ved halshugning den 14. februar omkring år 269 e.Kr. 

Den "romantiske" Valentin-legende fortælles første gang i The Nuremberg Chronicle fra 1493. Her beskrives Sct. Valentin som en kristen, romersk præst på Claudius den Andens tid. Sammen med Sankt Marius hjalp han andre kristne under forfølgelserne, men blev taget til fange og fremstillet for kejseren. Her fik han tilbud om at beholde sit liv mod at frasværge sig kristendommen. Dette afslog han og blev dømt til halshugning. 

Mens Valentin sad fængslet, knyttede han venskab med sin fangevogters blinde datter. Ved et mirakel lykkedes det ham at gøre hende seende, hvorefter fangevogteren og hans familie omvendte sig til kristendommen. Da Valentin blev ført ud til sin henrettelse den 14. februar efterlod han et afskedsbrev til sin veninde - en gestus, som har fået en romantisk fortolkning.
En anden beretning angiver, at Valentin blev arresteret, fordi han - imod kejserens ordre - viede soldater, der havde ægteskabsforbud.


Hav en romantisk dag.

Klem, Birgitte

lørdag den 11. februar 2012

V A L E N T I N S dag + Facebook


V A L E N T I N S dag
er på tirsdag, den 14. februar.

Facebook er det muligt at vinde et af 3 hjerter

Se mere HER


Konkurrencen udløber allerede søndag den 12. februar kl. 20.

Så være hurtig, hvis du vil deltage...

ALTSÅ...

på Facebook... HER

God weekend
Birgitte

mandag den 14. februar 2011

HJERTERNES DAG


VIDSTE DU DET...

VALENTINS DAG blev indført af pave Gelasius i 496 e.v.t. og blev opkaldt efter den romerske præst Valentin. Legenden fortæller, at da kejser Claudius II beordrede romerske soldater til ikke at gifte eller forlove sig, trodsede Valentin dette dekret og fortsatte med at vie unge soldater. Han blev som følge heraf arresteret, sat i fangenskab og senere henrettet ved halshugning den 14. februar. Den romerske-katolske kirke udnævnte ham efter hans død til helgen som Sankt Valentin. [Wikipedia]

Votivgave er en gave til Gud eller til det guddommelige. Når en person lider af en sygdom, er i livsfare, eller har nogle specielle ønsker, søger man helbredelse, frelse eller opfyldelse af ønsker ved at love Gud en gave. Gaven kunne være et votiv formet som et hjerte, husdyr eller naturalier. De gamle votiver er i forsølvet messing. Se flere gamle votiver på http://www.froeken-anker.dk/



Jeg har før nævnt, at min søn kærligt kalder vores hjem for ''KIRKEN''. Vore hjem er i dag et spejl af vores personlighed. Og derfor er det også så spændende at blogge. Det er ikke kun vore hjem, vi viser frem. Vi viser også en lille bid af os selv og vores særbarhed.
Bloggen PernilleStrand har lavet et indlæg, hvor der er blevet tænkt over tingene. Tag et kig forbi hende, og send hende evt. en kommentar :-D

Hav en dejlig VALENTINs dag - jeg skal ind og spise ved mit barnebarn i aften.
Om jeg glæder mig????
V-I-L-D-T  M-E-G-E-T !!!!!!!!!!!!!!!