Viser opslag med etiketten forme. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten forme. Vis alle opslag

torsdag den 13. februar 2014

Forårets forsvinden


Hvor blev foråret af?

Igår skinnede solen, der var 6 grader, og man kunne gå ude og nyde det skønne vejr i en tynd trøje. Jeg havde fået en del skønne varer hjem, så kasserne blev pakket ud udenfor i det fine vejr
Men så kom der torden og hagl, og væk var det skønne forårsvejr. Og ind kom kasser og varer i en fart.



Der kan også ske uheld under forsendelserne. Denne gamle syltekrukke kunne ikke holde til at blive sendt. Også en gammel Jesusfigur havde mistet hovedet under rejsen.


EN PRINSESSE KOM PÅ BESØG

Asta er snart 2 år, og hun var på besøg forleden. Hun er en meget aktiv ung dame, med et stort smil på ansigtet det meste af tiden.
Asta synes det er spændende at gå på opdagelse i farmors mange mærkelige ting. Hendes mor har nemlig ikke så mange ting - endnu!


HUSK..
-imorgen er det Valentinsdag.

Hvis jeg håber på blomster fra min mand, så må jeg nok selv købe dem!
Istedet for kommer han hjem efter 5 ugers forretningsrejse, så det er vel også lidt romantisk at få ham hjem igen :o)

Mine kasser og varer venter.
Tag et kig forbi og se de nye varer, 
der er blevet, og bliver, lagt ind på

Hav en dejlig torsdag.
Birgitte


mandag den 10. februar 2014

Romantisk og smuk


Nogle gange ser man noget, der bare er så smukt, 
at man må eje det.

Sådan havde jeg det, da jeg så denne antikke vifte i sort spindelvævstynd blonde, og med små palietter i guld.




Er den ikke bare smuk.
Den er til salg nu på www.Froeken-Anker.dk 



En gammel kammerstage i rosa emalje er også kommet i butikken..
De hvide kammerstager ses ofte, men den rosa farve er der ikke så mange af.



Og hvad er så det?
Det er en gammel form i træ til tin-tallerkener. 
Formen kan også bruges som et fad.
Og så har den bare den smukkeste patina.



Denne gamle engel er også til salg nu på 

Der er kommet flere varer ind på netbutikken i dag. 
Kig forbi.

Hav en dejlig aften
Birgitte


søndag den 9. oktober 2011

Gl. Forme


Der er noget ved gamle forme. Deres udformning. Og deres patina. Jeg bruger dem ikke til at bage i, nej! De bliver brugt til at opbevare i eller lave små opstillinger med frugt, bær eller lys.



Og så er der dem, der bare er dekorative, og står til pynt.



De gamle hjerteformede osteforme er søde med lys. Og især nu i den mørke tid, er de rigtig anvendelige. Ofte sætter jeg de små forme, med lys, ind i lanterner. Eller på et fad eller bakke.


Alle billeder er fra FRØKEN ANKER

Ò Ó

Du kan stadig nå at deltage
i min GIVE AWAY.
Se mere HER
 
Ò Ó

Hav en dejlig søndag
Birgitte


onsdag den 19. januar 2011

Sylvester - den store madonna-dræber


Det er ikke fordi, der skal være forfølgelse på Sylvester, min store (læs: MEGET STORE) røde hankat. Sylvester tror stadig, han er den mest nuttede og sødeste lille kattekilling inde i den store, pelsede krop. Og verden har endnu ikke fundet ud af, at han kun er tiny-kleiny-bitte lille! For det tror han jo selv inde i sit kæmpe-store røde hovede!!!
Så forleden gik det ud over en flot, gammel madonna til lys! SYLVESTER!!!! Han har poter på størrelse med et møllehjul og bagdel som en elefant.... næsten.

Og i dag havde Jesus nær taget springet ud fra vindueskarmen, ud i det fri, da Sylvester kom traskende nok så fornøjet rundt i vindueskarmen, på udkig efter fuglene ude i haven.
Jesus overlevede, og Sylvester...jooo, han ligger velfornøjet og sover sejren ud. I vindueskarmen!!!


Men det var faktisk ikke Sylvester, jeg ville fortælle om. Nix!... jeg har købt nogle gamle chokolade-forme. Og det er måske lidt tidligt at vise dem frem, men de er rigtig yndige. Så her er de altså.


Det kan sikkert give nogle forfærdelige mavepiner at lave chokoladefigurer i formene, men når man nu ELSKER chokolade :-)
Jeg skal jo ikke beholde dem alle selv - man skal jo dele, så formene kommer til salg på www.Froeken-Anker.dk i god tid inden påske.


Indtil da står de til pynt i privaten.
For skønne - det er de helt sikkert.
(... og dem kan Sylvester da ikke ødelægge)

Hav en dejlig aften ;-)