Viser opslag med etiketten VEJRET. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten VEJRET. Vis alle opslag

tirsdag den 29. oktober 2013

Taget med storm


Halloooo... er I der endnu?
- Eller er I blæst helt væk med stormen?!

Vi slap vist nogenlunde her i området, mens andre steder i landet er der sket større skader. Både på mennesker og ting.
Min bror i Sønderjylland ringede imens det var værst. Hans flagstang gyngede med udslag til siderne op til 2-3 meter. Og en del af tagstenene på hans havemur var fløjet væk for længst!
Min datter har været i Berlin sammen med nogle veninder. De nåede til Hamburg med tog, hvor de ikke kunne komme længere. Natten har de tilbragt på et hotel. Men da der hverken er tog eller busser, der kører endnu, så er hendes mand kørt ned for at hente dem.


Jeg var en tur rundt i haven til morgen. Alt så nogenlunde ud. Selv min hekse-kost stod på sin plads!




Rundt i haven og ved butikken står der urtepotter, der er pyntet op, så de kan tåle at stå ude. Og så ser det jo også hyggeligt ud.
De havde også overlevet stormen.


Disse 2 gamle stenkrukker er netop kommet hjem. De skal sættes til salg i netbutikken, www.Froeken-Anker.dk


Arbejdet kalder... hav en skøn tirsdag!

Hav en dejlig tirsdag
Birgitte

torsdag den 8. august 2013

Er det slut nu?


Så kom regnen!

Nogle vil mene, det er slut på sommeren.
Andre mener, det er starten på efteråret.
Anyway, min have har savnet regnen.

Hav en dejlig regnvåd dag

Birgitte

fredag den 21. juni 2013

IT AIN'T A FIT DAY OUT FOR MAN OR BEAST



På mit kontor, i gyngestolen, ligger Müsli og sover sødt. Godt pakket ind i et skind. I døren til kontoret, sidder Magda og kigger surt på mig.
Hvorfor?
Fordi det regner!

Da W.C. Field udtalte de berømte ord i overskriften, var de som taget ud af munden på kattene i dag.


Heldigvis nåede jeg at plante de nyindkøbte blomster i potter og krukker INDEN regnen startede. så nu bliver de også vandet.

Og så er der kommet nye varer i butikken.
Formiddagen er blevet brugt på at tage billeder af nogle varer.
Tag et kig her www.Froeken-Anker.dk




Denne gamle franske melonklokke synes jeg bare er så fantastisk. Jeg har noget med gammelt glas. Klokken fungerer også fint som minidrivhus for nye planter.


Efter flere henvendelser på deko-bure, har vi købt nogle enkelte hjem. Fugleburene er fine til blomster. Men IKKE til dyr/fugle.

HUSK..
Der er åben i FRØKEN ANKER
lørdag kl. 10 - 16

God weekend til alle
Birgitte

lørdag den 15. juni 2013

Regndråber drypper i mit hår


Regndråber drypper i mit hår,
og regnvandet svupper blidt i sko'ne når jeg går,
nej hvor er jeg våd, for
regndråber drypper i mit hår, så det driver!



Jeg mærker regndråber prikke på min hud,
jeg får såd'n lyst til at slå rod og springe ud
li'som en syren, for
regndråber drypper i mit hår så det driver.



Jeg vandrer glad af sted
ad gaderne der sejler,
og jeg lytter til regnens spil
i alle gadens blanke pytter.


Hvem husker ikke den gamle sang, 'Regndråber drypper i mit hår'. Den er lidt oplagt lige nu, for det øser og pøser ned, imens det buldrer i himlen. Thor er rigtig ude og svinge hammeren. Men haven har godt af vandet. Så det er med at nyde det. Og så er det også en anledning til at tænde lidt levende lys, og hygge sig inden døre.

Tag også et kig forbi i www.Froeken-Anker.dk
Der er kommet mange spændende varer ind.

GOD WEEKEND
Birgitte

Dette er min 'nye' krukke ved hoveddøren. Nogle husker måske, at den anden blev ødelagt af en kegle, som en lille person [næsten 3 år] legede med. Nu håber jeg, at denne krukke får lov at stå i fred lidt længere tid.


torsdag den 14. juni 2012

Blæsevejr

Jeg tog lige et tjek i kalenderen her til morgen..
JOW, det er juni-måned. Hvorfor går jeg så rundt i tykke trøjer. Og strømper!! [ jeg hader strømper, men de kan jo blive en nødvendighed]


Der er et lille plus ved vejret - det blæser. Så jeg vasker tøj i lange baner.


Dette har inspireret mig til at søge lidt i fortidens klatvask.
Jeg måtte lige sende nogle kærlige tanker til min vaskemaskine efter disse billeder - og minder. Husker noget af det fra barndommen.





Der er også kommet ''nye'' varer i netbutikken. Måske er der noget der, som kan inspirere dig... :o)


TAK for kommentarer til de sidste indlæg. Jeg har ikke været så aktiv. En lille mave-virus har optaget min energi.

Hav en dejlig
[fodboldfri]
aften/kveld

Birgitte

tirsdag den 29. maj 2012

Omvæltning



Pinsen har vist sig fra den smukkeste side. Så stor var spændingen, da jeg stod op til morgen. Vejrprofeterne havde meldt ud, at det smukke sommervejr ikke ville fortsætte.


Indrømmet - jeg har tændt op i brændeovnen. Solen har været fremme i dag, men nu er der overskyet og koldt. UFF!


Heldigvis har jeg lånt en stak bøger ved min søn og svigerdatter... KRIMIER! Lige nu er det Elsebeth Egholm, jeg er ved at sluge. Derefter venter Jo Nesbø.
Min mand er i Afrika på forretningsrejse i disse dage, så der er masser af tid til mig selv og mine krimier.


Tak for alle kommentarer til Lille-Onsdag. Der er mange underholdende timer i sådan et lille bæst :-)

Jeg håber, I kan holde varmen.
God ny uge
Birgitte

søndag den 22. januar 2012

Krukker & Dåser

Jeg er DÅSE-man!

Jeg er til de runde dåser, de firkantede, dem med billeder eller dåser, der er ensfarvet. MEN!!... de skal være gamle!




Jeg har krydderier i en dåse og dvd'er i en anden. Jeg har rosenkranse, kort, bånd, hårpynt, neglelak, øjenskygge mm i hver sin dåse. Der står gamle dåser i en reol, fordi de er flotte, eller fordi de har affektionsværdi for mig.



Nogle har jeg fået af min far, der har brugt dem i sin købmandsbutik. Og før ham, min bedstefar. Og før ham, havde min oldemor butikken.


Disse gamle originale smørdåser, er stadig i den originale indpakning. Inden i er en dåse, der blev brugt, når man skulle til mælkemanden, og købe sit smør. Det blev så båret hjem i metaldåsen, der er inden under papiret.



I køkkenet bruger jeg dog ikke de gamle dåser til madvarer, der ikke er pakket ind. Nix, der bruger jeg gerne de gamle krukker i fajance.
De gamle dåser bruger jeg ofte istedet til at stille planter i. Det er smukt og originalt i et køkken, der gerne må have den landlige stil og stemning.


Igår aftes var der dansk melodi grandprix. Det kan samle familien. Min 18-årige søn, der læser musik på gymnasiet, og som synger i kirkekor i Viborg Domkirke, ved jo ALT om musik og teknik. Så vi fik nogle sjove og dybere snakke om musik - mor contra den unges syn. Meget belærende - for os begge.


AND THE WEATHER FORECAST





Igår forandrede vejret sig hurtigere, end man kunne følge med. Det ene øjeblik skinnede solen, det næste blev der helt mørkt, og så kom sneen. Det forsvandt dog hurtigt igen. I den kommende uge, kan jeg se, at sneen formentlig vender tilbage igen.

Jeg har stadig problemer med at kommentere ved nogle af jer. Men der er vel ikke andet for end at blive ved. en dag må det vel lykkes igen. Eller er der en, der ved, hvordan det lille problem kan løses?


Et stort tak for kommentarer til det sidste indlæg.
Og velkommen til nye følgere. Jeg håber, mine indlæg kan fornøje dig.

HAV EN DEJLIG AFTEN <3
BIRGITTE