Viser opslag med etiketten GAMLE FORME. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten GAMLE FORME. Vis alle opslag

lørdag den 17. januar 2015

Savner foråret

 
JEG SAVNER FORÅRET!!
 
Hvorfor?
Jo, hver morgen bliver jeg ringet op af min mand, der er på forretningsrejse. Han er i Indonesien. Der er 35 grader der lige nu.
Når jeg kigger ud af mit vindue her i Danmark, så er der frost!
Derfor savner jeg foråret...! 
...måske jeg skulle søge noget andet arbejde...?!

 

 
Lige nu synes jeg dog alligevel at jeg har verdens bedste arbejde. At få chancen til at lave det, man kan lide, det er da en stor lykke.
Især når der kommer nye varer i butikken. Det er ligesom juleaften. Bare bedre, på en måde.



 
Snart er det påske. De første påsketing er kommet i butikken. En del af vore ting er udlånt til Claus Dalby, der er ved at lave en ny bog. Den glæder jeg mig meget til at se. Og mon ikke den kommer i butikken også :-)
 
Se de nye varer på www.Froeken-Anker.dk

(Fåret er IKKE til salg)



 
Selvom der er koldt ude, så er planlægningen med haven allerede i gang. Bare ved spisebordet. Inde i varmen.

 
Jeg vil tage på arbejde. Butik/showroom er åben hver lørdag.
Kig forbi
 
Birgitte
 

mandag den 25. august 2014

Den sidste sommer-uge

 
Fra at være meget varmt, er det nu blevet køligere. Lidt mere efterårspræget. Vi er jo også gået ind i den sidste uge af sommeren.
 
I sidste uge var jeg på en tiltrængt ferie i Ungarn. Der var op til 32 grader på en del af dagene. Så at komme hjem til 16 grader var lidt af et kulde-chok.
 
Vejret og årstiden bevirker også at farverne på blomsterne er blevet mere dybe og varme. Og det kan også ses foran butikken, hvor der er blevet købt lyng (Erica) mm. hjem i lange baner :-)


 
 
Den 1. august fik vi kattekillinger. 5 små dunbolde. De er ved at være store nu. De har fået øjne, og går rundt og kalder på os, hvis de keder sig.
 
ÅHHH... mit hjerte smelter..


 
Mads og Multe bor her stadig. Til stor morskab for os alle. Nok ikke for musene! Mads er blevet den helt store jæger. Så selv min mand er glad for Mads -og meget for at være fri for mus i sit værksted. Han var ellers ikke så begejstret for 'alle de katte'. Men vi kan jo alle ændre mening.
 
 
FRØKEN ANKER har fået ''NYE VARER '' hjem til butikken.
 
Disse gamle udstiksforme bliver sat til salg i dag.
 
Se mere på www.Frøken-Anker.dk


 
De gamle gipshoveder er bare så fine. I butikken udstiller vi dem ofte i gamle glaskupler. Eller som her - på en stor gammel bog.

 
I går var der kun 4 måneder til jul!
 
Det får mig til at tænke over tiden. Hvor bliver den af?!
Har du det også sådan?
 
 
Hvis du vil se flere skønne brocante varer, så tag e kig forbi butikken, www.Frøken-Anker.dk
 
 
Hav en dejlig mandag, og nyd den sidste sommer-uge.
Birgitte