lørdag den 20. februar 2016

Englen Pernille

Der er så mange ting, jeg gerne vil nå. Men med kun 2 arme - det er vist det almindelige antal hos de fleste af os - og kun 24 timer i døgnet, så er det nogle gange svært at nå mere.
 
 
Derfor måtte jeg til sidst finde en løsning. Og den løsning hedder Pernille.
 
Pernille er en engel, med en engels tålmodighed. Hun har en fantastisk telefonstemme, så alle kunderne bliver mødt med en venlighed og glæde. Hun har en ung kvindes syn på livet - og min butik. Og så forstår hun ofte, hvad jeg mener, næsten inden jeg siger det.
Pernille er min datter, som har valgt at arbejde i FRØKEN ANKER. Så lige pludselig har jeg fået 4 arme, mod de tidligere 2 arme.

 
Der vil ske en del forandringer i fremtiden. For Pernille har et nyt syn og nye idéer med. Det vil jeg glæde mig til at vise jer...

 
Snart er det tid til markeder rundt i Europa. Vi har planlagt længe, hvor, hvad, hvordan, hvornår vi skulle hen og afsted.
Det er som gamle cirkusheste... vi glæder os hver gang til sæsonen starter.

 
Det er lørdag i dag. Der er åben i butikken fra kl. 10 - 16. så jeg må hellere gøre mig klar til afgang.
 
God weekend
Birgitte