torsdag den 31. maj 2012

Til the & boller


Igår blev jeg inviteret til the og boller ved mit barnebarn, Julius. Fra jeg sagde 'ja tak' i telefonen til invitationen, og til jeg kom 1 time senere, sad han trofast på sin stol og ventede på mig. Julius er næsten 2 år, så tid er noget, der kan være svær at forstå.


Da vi havde spist boller mm, skulle vi en tur ud og svinge dankortet. Bl.a. skulle Julius have en is - 2 kugler i et bæger. Men vi skulle også forbi Søstrene Grene. Der købte jeg denne the, en fersken the. Den kan kun anbefales. Også som kold drik.


Min kære mand er stadig i Afrika. Ikke at der er varmt der, kun omkring 16 grader, fortæller han, når han ringer hjem.
Derfor har jeg masser af tid til at få læst mine krimier, få taget billeder af nye varer til butik/netbutik - og besøge børnebørn :-)


Tak til alle, der har skrevet en kommentar til det sidste indlæg. Det er så hyggeligt at læse jeres små indlæg. Og finde jeres blog, og læse mere om jer.


Imorgen er det den 1.juni.
FRØKEN ANKER har fremover kun åben om
 lørdagen kl. 10 - 16.
Fredag er kun efter aftale.
Flere har ytret ønske om at besøge butikken i ferien. Ring/skriv for en aftale i god tid, hvis du ikke kan komme en lørdag. Så finder vi nok ud af noget :-) 

Hav en dejlig torsdag
Birgitte

tirsdag den 29. maj 2012

Omvæltning



Pinsen har vist sig fra den smukkeste side. Så stor var spændingen, da jeg stod op til morgen. Vejrprofeterne havde meldt ud, at det smukke sommervejr ikke ville fortsætte.


Indrømmet - jeg har tændt op i brændeovnen. Solen har været fremme i dag, men nu er der overskyet og koldt. UFF!


Heldigvis har jeg lånt en stak bøger ved min søn og svigerdatter... KRIMIER! Lige nu er det Elsebeth Egholm, jeg er ved at sluge. Derefter venter Jo Nesbø.
Min mand er i Afrika på forretningsrejse i disse dage, så der er masser af tid til mig selv og mine krimier.


Tak for alle kommentarer til Lille-Onsdag. Der er mange underholdende timer i sådan et lille bæst :-)

Jeg håber, I kan holde varmen.
God ny uge
Birgitte

fredag den 25. maj 2012

Jeg er 4 uger..!


'LILLE-ONSDAG' er nu 4 uger, og er den store hersker over universet!



Vi har sat skilte op rundt i huset, så vore gæster ikke bliver overrasket over et totalangreb på fødderne!



OG SÅ ER DER KOMMET LIDT FLERE VARER I NETBUTIKKEN


Jerngitteret er også god i haven med en plante kravlende op på. Eller i vinduet som dekoration.

De smukke blomster i porcelæn har været brugt som dekoration i et fad/skål.


Se mere HER

Butikken er åben i dag og imorgen. Så der er lige nogle varer, der skal sættes på plads.
Det smukke sommervejr bliver nydt i fulde drag. Jeg har hørt en vejrprofet udtale sig om, at det måske er væk i næste uge..?!

Hav en dejlig pinse.
Skal du se pinsesolen danse...???
Birgitte

onsdag den 23. maj 2012

O p h æ n g [t]


Det smukke vejr får smilene frem på de fleste ansigter. Også her er der nemmere til smil og latter. De lune aftener lokker, og vi er nemme at friste til at tilbringe aftenen under parasollen. Det bliver derfor ofte sent, før vi går i seng i disse dage. 


Men... det er ikke ren afslapning hele tiden. For pc'en er flyttet med ud i haven. Selv om der er sol og sommer, så skal der også arbejdes.


Jeg håber, I alle nyder livet og hinanden.

PS... der er kommet nye varer hjem i FRØKEN ANKER.

En solvarm aftenshilsen
Birgitte

tirsdag den 22. maj 2012

S o m m e r


Sommer, sol og det er tirsdag.

Jeg er lige forbi for at ønske alle en dejlig solskinsdag.

Billedet er lavet af Jacek Yerka.
Se mere HER

Smil til verden, og husk lige solcremen
Birgitte

tirsdag den 15. maj 2012

K A T T E

Forleden søgte jeg på nettet efter et billede til en fødselsdagshilsen til min niece.

Derved fandt jeg nogle billeder af 'designer-katte'. Ligesom der tages billeder af babyer i kufferter, med vinger eller de ligger i en kæmpe æggeskal, så er der lavet noget lignende med killinger.

... de to øverste billeder er Magdas killing, 'Lille-Onsdag', der bliver 3 uger i dag.







Jamen, er de ikke vidunderlige...?!


I denne uge er der endnu en helligdag.
Vi skal have ryddet lidt op på hylderne. 

Derfor kører vi ved FRØKEN ANKER.dk 

T I L B U D 

torsdag 17.maj - søndag 20.maj.

Se mere HER 


Med denne lille og farlige fyr, vil jeg ønske alle en dejlig dag.
Og tak for de søde kommentarer.

Birgitte

søndag den 13. maj 2012

B l o m s t e r


Sikke en smuk dag. Solen har skinnet, og jeg har fået lavet en del i haven mm.
Men pludselig kom et blomsterbud med en smuk buket. Til mig??!!!


Buketten var fra min søn og svigerdatter... FORDI DET ER MORS DAG!
Det havde jeg da ikke skænket en tanke.

TAK, hvor blev jeg glad :-)


Velkommen til nye følgere.
Og tak for alle skønne kommentarer.

God søndag fra
''MOR''

lørdag den 12. maj 2012

GOD WEEKEND


Det var så den uge. En uge med sol, regn og blæst - og et utal af fødselsdage i familien.
Først min mand, så min datter, og til sidst mig selv.


En bilfuld med ''nye varer'' kom hjem til butikken, www.Froeken-Anker.dk
Alt skulle pakkes ud, registreres, og gøres klar til weekendens åbning i vores butik & showroom. Som en veninde skrev, så er det museumsvejr i dag. Eller FRØKEN ANKER vejr!
Sødt


I aften er det galla på Mikkels gymnasium, hvor han skal danse lancier. Og derfor skulle der findes tøj til anledningen. Heldigvis er min far leveringsdygtig i ''svalehalesæt''. Det næste var så, at finde en speciel bil, så han kan køre sin dansepartner anstændigt til døren. Den havde vores tidligere nabo heldigvis. Så alt er klar til i aften.


PS... DER ER MINUS 25% PÅ EMALJETING 
I DENNE WEEKEND.
SE MERE HER


Jeg vil ønske alle
en dejlig weekend/helg.
Birgitte

tirsdag den 8. maj 2012

Byggematadoren


Hele weekenden har vi haft håndværkere. Og jeg har været madmor. For sidste år startede min mand med at bygge et gæstehus, og at udvide sit værksted.


Børnene kalder ham for Christian d. 4. Men han har endnu ikke planer om at indtage Norge og Sverige... påstår han. Men lad os nu se :-)


Han har dog måtte indse, at han ikke kan gøre det hele selv. Så en tømrer er blevet inddraget i byggeriet. Og mureren er bestilt til at opføre diverse vægge mm.


Billeder af byggeprojektet kommer i et andet indlæg, når der er kommet lidt flere vægge op.


Der er også kommet nye varer hjem til butikken. Bl.a. de viste varer i dette indlæg.
Se mere her: www.Froeken-Anker.dk

Og så vil jeg gerne sig...
Velkommen til nye følgere. Og tak for de hyggelige kommentarer til det sidste indlæg.

Hav en dejlig aften
Birgitte


torsdag den 3. maj 2012

St. Bededag


Så er der tid til en lille ''ferie'' igen. St. Bededags-ferien står foran os.

Som barn fik vi altid varme hveder aftenen før St. Bededag - altså i aften. Traditionen har jeg taget med mig, og forsøgt at videreføre til mine børn.


Vedr. traditonen omkring bededag..
Baggrunden for at spise lune hveder storebededagsaften er, at end ikke bagerne måtte arbejde fra solnedgang aftenen før store bededag og hele den følgende dag. Derfor kom de helligdagen i forkøbet ved at bage ekstra store hvedeknopper dagen før, som folk så kunne købe med hjem til at varme og spise dagen efter. Det blev imidlertid hurtigt til, at hvederne blev spist samme aften - medens de endnu var lune og sprøde. Skikken kan føres tilbage til midten af 1800-tallet, men er sandsynligvis ældre.

Der er kommet nye varer i 
Og så er der åben i butikken

St. Bededag kl. 12 - 16
Lørdag kl. 10 - 16




GOD BEDEDAGS FERIE
til alle

Birgitte