torsdag den 31. marts 2011

ANTIKVARISK

OG - DER KOM ET KORT

Når man er vild med VINTAGE, så er man vel også tilhænger af ANTIKVARISK. Jeg har længe kigget efter en bestemt bog, og fandt den så forleden. Antikvarisk. Og bogens titel:

recycled home
af Mark og Sally Bailey
Foto Debi Treloar


En flot bog med skønne billeder om, hvordan man kan bruge genbrugsmaterialer i sit hjem. Spændende og anderledes læsning. Bedøm selv ud fra billederne, der alle er fra bogen.

En anden måde at bruge
gamle skolæster på.
Til røgelse!


Fantastisk dør





der kom et postkort
I mit sidste indlæg, lagde jeg op til, at vi skulle sende nogle flere kort/breve. Og i dag kom der et meget smukt brev til mig.


Brevet indeholdt et skønt gammelt kort (det kommer op og hænge) af en svensk sennepsfabrik. Kortet er bare så lækkert. Det er fra Loppe med bloggen Loppes ting og sager. Brevet var så fint dekoreret, og så er det skrevet med kragetæer... det skriver hun altså selv :o)

Collage
Tak Loppe. Den ''røde jakke'' har snart et kort med til dig. Så hold øje med ham/hende.

Tusind tak
for alle jeres kommentar til det sidste indlæg. Det luner at læse om glæden ved at sende kort, og at være kreativ.

Julius, vores barnebarn på 8 måneder, er her i dag. Han er ved at få tænder. Så han har lidt feber og er lidt snottet. Han er en glad og smilende lille dreng, der er nem at passe. Så imens han sover, kunne jeg jo lige lave dette indlæg.

Jeg kan vist også nå en kop kaffe, inden han vågner. Det nye Jeanne d'Arc magasin er kommet hjem. Så det kan allerede nu bestilles i netbutikken.


Tryk på billedet, og du kommer til bestilling
 

Hav en dejlig forårsdag/vårdag
Birgitte

tirsdag den 29. marts 2011

VINTAGE KORT


Efter at e-mailen er blevet allemands eje, er det som om, vi sender og modtager færre breve og kort. Lidt trist.
Dette vil jeg gerne være med til at gøre noget ved
(jeg får ikke procenter ved Post DK).
Jeg har fundet en stak gamle Vintagekort frem, som jeg gerne vil dele med jer. Kopier dem, gem dem, vær kreativ og sæt motiverne på jeres egne personlige postkort.







Sender du et kort (venligst KUN postkort/brev) til mig, sender jeg et retur til dig. Husk din adresse på kortet. Jeg ELSKER at få postkort :-)

Send til: 
Frøken Anker
Bisballevej 12
8800 Viborg

God kreativ lyst og glæde

Birgitte

søndag den 27. marts 2011

OG VINDEREN ER...

Det har været en fantastisk weekend, med det fineste solskin, åben i butikken og gæster hele søndagen. Hvad mere kan man forlange...?
Jooo, der skulle jo også trækkes
en vinder til min GIVE AWAY.
Tak til alle jer, der ville deltage. Det har været rigtig hyggelig at læse om jer, og få et lille indblik i nye bloggers liv.
Min mand fik det store lod at trække en vinder.
Og vinderen er:

ELISA fra bloggen KREAMAN

Tillykke Elisa. Hvis du vil sende din adresse til min mail: Birgitte@froekenanker.dk så skal jeg sende dig din præmie :-)

Resten af søndagen skal tilbringes med fødderne oppe i sofaen.
Jeg håber alle vil få en dejlig søndag - og en dejlig ny uge.

God søndag :-)
Birgitte

fredag den 25. marts 2011

VÆKSTHUS

Min drøm er at få et drivhus i engelsk stil. Men da min mand har alle andre projekter på sit tegnebræt, og det er ham, der skal være min bygmester, så har jeg købt et VÆKSTHUS istedet. Et skønt gammelt væksthus i malet jern med glas, der er kittet i på den goe gamle måde. Der bliver nok ikke plads til så mange tomatplanter eller agurker deri, men vi må jo alle starte i det små :o)
Min flittige mand har bygget til min butik, så der kan blive mere plads til bl.a. udemøbler, krukker, baljer i zink mm.
I dag kom min datter, barnebarnet Julius og svigersøn forbi, og hjalp mig med at hamre søm i, skrue engle op, tømme reoler, flytte skamler og borde omkring og sætte varer på plads.
Skulle du komme i nærheden af Grundvad/Viborg,
så kig forbi.
Butikken har åben
hver lørdag kl. 10 - 16.
Også PÅSKELØRDAG.


God weekend til alle
Birgitte

onsdag den 23. marts 2011

ROMANTIK & RUSTIK

De rustikke hjerter har ligget i en urtepotte foran butikken. De var nye sidste sommer, men efter en vinter med vejrets luner, lå de der, og var så smukke med deres patina.

Der er kommet flere varer hjem til butikken, FRØKEN ANKER. Varerne vil komme på hjemmesiden, efterhånden som de bliver pakket ud.

For 50 - 100 år siden var disse ting nye. I dag er de ''gamle'', men stadig smukke. Smukke, hvis man er til vintage, som jeg er.

For en ordens skyld, så er buret, der bliver vist, IKKE gammelt. Men det har den smukkeste patina, så det matchede de andre ting, der er gamle.


AWARD
Jeg har modtaget denne AWARD fra Hilde. Samtidig skal jeg fortælle 8 ting om mig selv:

1. Jeg kan ikke lide at tale i telefon. En telefon er god til beskeder. Og min mobil bruger jeg kun, når jeg skal køre bil. Hvis bilen skulle gå i stå eller andet.
2. Jeg bryder mig ikke om at køre bil, men når man bor på landet, så er en bil en nødvendighed.
3. Jeg læser meget. Sjældent ugeblade, men gerne bøger og faglitteratur
4. Jeg skal helst se mindst 1 krimi om dagen. Og ofte efter kl. 22
5. Jeg hører radio hele dagen, når jeg arbejder
6. Jeg har en sød tand
7. Jeg bryder mig ikke om at gøre rent
8. Jeg hader uretfærdighed og løgne

Udfordringen skulle sendes til 8 med under 100 følgere. Men da det kan være svært at vælge - og fravælge andre - vil jeg istedet give AWARDEN til alle mine trofaste følgere.
Tak for alle kommentarer og søde bemærkninger. Det gør det sjovere at lave indlæg :-D

Hav en dejlig aften. Jeg skal nok få en god aften, for endnu en krimi venter i aften. Den nye krimiserie, ZEN. Den kan anbefales.

Birgitte

mandag den 21. marts 2011

BORD, DÆK DIG

Nye varer er kommet hjem til butikken, FRØKEN ANKERNår der pakkes ud, bliver der taget billeder af nogle af tingene, de bliver registreret, målt og vejet, og derefter op til pc'en for at tjekke, om billeder mm er ok.


BORD, DÆK DIG
De viste varer er oplagte til en borddækning. De gamle franske tæpper er flotte som dug på bordet. Evt. med en transparent voksdug over. Så bliver bordet mere ''jævnt'' og tæppet spares for grimme pletter.
De gamle franske knive er dekorative og vil blive set, både i et gammelt glas som dekoration, men også som smørknive eller på ostefadet til at skære ost med.

Franske melsække er flotte som en løber på bordet, eller sy dem om til puder/hynder til inde- eller udebrug. Også i badet er de praktiske. Evt. til at stå ud på efter brusebadet - eller hvis du er så heldig at have et badekar.

Kaffeskåle kan jeg aldrig få nok af. Jeg bruger dem til morgenmad, til at servere marmelade i, i badeværelset til sæben eller i borddækningen med vand og et blomsterhovede.

Den franske adelskvinde ville være flot midt på bordet med blomster og lys omkring. Men hun kan også tåle at stå ude i haven.

Tryk på billedet, og kom til varen
Solen har skinnet dejligt de sidste dage, så nu tror - og håber - jeg at foråret ER kommet. Det har faktisk været årets varmeste dag i dag - 11 grader! Som I kan høre, så er det de små glæder der løfter humøret :-D

HUSK konkurrencen,
på FRØKEN ANKERs nyhedsbrev.

Hav en dejlig forårsaften
Birgitte

torsdag den 17. marts 2011

ROMANTIC PRAIRIE STYLE


Den franskfødte Fifi O'Neill har skrevet bogen ROMANTIC PRAIRIE STYLE. Hendes passion for Romantisk Prærie Stil omfatter simple glæder, komfort og længe næret idealer til naturlig skønhed, enkelthed og harmoni med jorden.


Det er en stil, hvor der er plads til alle.


Bogen viser boliger, der bl.a. er bygget af europæiske indvandrere i USA i 1880'erne, og som har udviklet sig til mere robuste og komfortable boliger. 



Der er interiør, der bærer præg af  indflydelse fra europæiske bosættere og til det hjertevarme og simple med hånd-tilhuggede bjælker og bleget træ.



Det er en stil, der er inspireret af ærlighed og en fortid, vi kan li'. En bog, jeg kan anbefale, og der kan købes ved SAXO.
Alle billederne er lånt fra bogen.

Tak til Mille

Forleden lå der en lille pakke i min postkasse. Og da jeg åbnede den, lå der et fint vintagekort og en duftengel der i.
Det var Mille fra Design À la Camara, der havde sendt mig den fine gave.
Tusind tak, søde, det var rigtig pænt af dig. Jeg er ikke vant til at få gaver - det er jo mig, der normalvis sender ''gaver'' ud :-)



Og så har jeg modtaget en udfordring fra Madame Edith. Den skal jeg lige tænke over. Vender tilbage med mine svar :-)

Også tak til Heidi
for det fine indlæg, hun har lavet på Danske Indretningsblogs.
Jeg er meget beæret. Tak.

Med ønsket om en dejlig torsdag,
vil jeg liste ud og bage
 en kage til min mand :-D
Birgitte