onsdag den 27. juni 2012

STUDENT 2012

blev han student, vores søn. Mange år med skole, oplevelser, smil, vrøvl og glæder er slut.

TILLYKKE min skat!

Vi fejrede dagen igår ved at tage bedsteforældre, søskende mm med ud og spise. En hyggelig aften, der sluttede sent. Både for os, men også for studenten, der tog med kammeraterne ud for at fejre.

De næste dage er der fotografering, studenterkørsel og dimission.

Og så skulle roen igen falde over vores lille hjem.

Og der vil blive lidt mere tid til at kigge rundt og skrive kommentarer.

HUSK GIVE AWAY - udtrækning på søndag

Hav en dejlig onsdag
En glad og stolt
Birgitte

søndag den 24. juni 2012

Regnvejr til midsommer

Vi var sammen med børn, børnebørn og venner i aftes. Regnen var rigtig tordenregn, så midsommerfesten blev holdt inde i tørvejr. 

Midsommer, er for mig, forbundet med hyld og studenter. Og hvert år laver jeg hyldeblomste-gelé og -saft, så vi har til resten af året.

Vores byggeri står stille i disse uger. Vi venter på mureren. Han skal mure væggene til det nye gæstehus. Med 7 børn + påhæng OG børnebørn, så kræves der nogle senge, hvis alle skal overnatte. Heldigvis bor nogle lige i området.



Naturen bliver ligesom mere klar i farverne, når det regner. Her et kig ud over marker og skov fra haven.

Jordskokkerne har fået ny gro-plads. De er flytte om til brændeskuret, hvor de kan brede sig alt det, de vil. Plus at der er mulighed for at binde dem op, når de bliver højere.


Søndag.
Det er vores fri-dag. Jeg er ved at bage. For vi får besøg af en søn og svigerdatter til aftensmaden.
Jeg håber alle havde en dejlig midsommer. Og husk - i dag er der ''kun'' 6 måneder til jul!

Husk også giveawayen.
Der er udtrækning om 1 uge.


En rigtig hekse-hilsen
Birgitte

onsdag den 20. juni 2012

Havetur i sol


Solen skinner så smukt i dag, så det var bare et 'must' at tage kameraet, og fange øjeblikkene.

Tag et kig med rundt i haven og omkring butikken.

En gammel jernkugle ligger på havebordet sammen med en zinkspand med blomster i.

Ved vores hoveddør står en stor engel og modtager vore gæster.
Skiltet i indkørslen fortæller åbningstiderne i vores butik/showroom, FRØKEN ANKER

Pernille, som nogle også kender fra butikken, blev færdig som markedsøkonom i går. Hendes opgave var bl.a. baseret på JERES besvarelser fra spørgeskemaet tidligere på året.
Endnu engang et STORT TAK :-)


Lille-Onsdag har udviklet sig til en ren terrorist. Men dejlig er hun nu. Tvivlen kører stadig på, om hun skal blive - eller om vi skal finde en ny familie til hende.

HUSK OGSÅ...
Du kan stadig nå at deltage.

En solskinshilsen
Birgitte

søndag den 17. juni 2012

5 ÅRS FØDSELSDAG

ER UDTRUKKET!!!

FRØKEN ANKER fylder 5 år i denne måned. Og det skal fejres!


Vi deler fødselsdagen i 2 dele.
Denne GIVE AWAY bliver udtrukket

Søndag den 1.juli
Præmien er et håndvævet sjal
i 50 silke/50 uld.
Farven er lilla/lime
Værdi 500,00 dkr


For at deltage

1 lod for at kommentere

2 lodder for at kommentere og linke med det øverste billede på din blog

3 lodder for at kommentere, linke med billedet og blive fast følger

+ 1 lod hvis du på facebook også deler billedet med dine venner


Alle kan deltage. Har du ikke nogen blog, da send en mail til: Birgitte@froekenanker.dk
Husk at skrive, om du deler linket på facebook også. 

Held & lykke til alle
Birgitte

lørdag den 16. juni 2012

NÅ DA da da...

Tiden flyver, og årene går. Og min hukommelse er ikke, hvad den var for 5 år siden!

For ved I hvad...?

Jeg havde da næsten glemt,
at FRØKEN ANKER fylder 5 år!!!

DET skal fejres!!!!

Gamle fuglebure er der kommet flere af i FRØKEN ANKER


Vi er ved at forberede en lille fødselsdags konkurrence. Så hold lige lidt øje med bloggen de næste dage :o)

Smukke gamle håndlavede handsker med små knapper.
Og egen æske.


Tak for alle søde kommentarer. Jeg overlevede også denne gang. Livet er jo dejligt, ikk...

Lørdag... der er åben i FRØKEN ANKER i dag. Kig forbi, hvis du er på disse breddegrader. eller tag et kig i netbutikken, HER.

Vi ses snart igen
Birgitte

torsdag den 14. juni 2012

Blæsevejr

Jeg tog lige et tjek i kalenderen her til morgen..
JOW, det er juni-måned. Hvorfor går jeg så rundt i tykke trøjer. Og strømper!! [ jeg hader strømper, men de kan jo blive en nødvendighed]


Der er et lille plus ved vejret - det blæser. Så jeg vasker tøj i lange baner.


Dette har inspireret mig til at søge lidt i fortidens klatvask.
Jeg måtte lige sende nogle kærlige tanker til min vaskemaskine efter disse billeder - og minder. Husker noget af det fra barndommen.





Der er også kommet ''nye'' varer i netbutikken. Måske er der noget der, som kan inspirere dig... :o)


TAK for kommentarer til de sidste indlæg. Jeg har ikke været så aktiv. En lille mave-virus har optaget min energi.

Hav en dejlig
[fodboldfri]
aften/kveld

Birgitte

søndag den 10. juni 2012

Gå glad i bad...


Jeg vil have et nyt badeværelse!
Med badekar!!


Så jeg tog en tur rundt på internettet. Der er mange muligheder. Nogle lidt bedre end andre.
Se selv med :o)


DET er bare flot!




OGSÅ dette..!!!


...kunne ikke lade dette billede gå uset forbi :o)


Og så et hurtigt smut forbi fortidens bade muligheder. Nok er jeg til gamle ting, meeennn...


Jeg håber, du har fået nogle ideer til DIT bad. Ude- eller indebad...

Hav en dejlig søndag
Birgitte

fredag den 8. juni 2012

AT VÆRE...

...en Ægtemand, er et Heldagsjob, sagde den engelske forfatter Arnold Bennett (1867-1931), der var inspireret af den franske naturalistiske romanform.

Juni er den lyse sommermåned. De lyse aftener er oplagte til at nyde og dyrke forelselsen. Eller samvær med venner og familie.


De gamle Skagensmalere forstod meget effektfuldt at vise dette i deres billeder. Og de fleste er kendte for deres billeder med ''det store lys''.

Simone de Beauvoir (9. januar 1908 - 14 april 1986)fransk forfatter, feminist og filosof, sagde som modsvar til Bennet:
At fange en mand, er en kunst.
At beholde ham, er et job.

kære blogger, så er det med at komme ud og forelske jer i livet.


Hav en dejlig fredag.
Og en skøn weekend/helg.

Birgitte
-forelsket i livet