Viser opslag med etiketten FRØEKEN ANKER. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten FRØEKEN ANKER. Vis alle opslag

tirsdag den 5. maj 2015

KATTE-logik?

 
KATTE-LOGIK?
Hvad er det?
 
Jeg skulle tage billeder af nogle gamle paraplyer. Men kattene Mads og Lillebror havde en anden mening.

 
TIT-TIT. GIV LYD..!

 
HMMMM...HVOR BLEV HAN AF?

 
KAN DENNE TINGEST BRUGES SOM BÅD? - TIL AT SOVE I?
 
 
Heldigvis tabte de interessen for paraplyen, og jeg kunne låne den igen til at tage billeder. Også inden regnen kom.
 
Hav en dejlig maj-dag
Birgitte


onsdag den 4. marts 2015

Så blev det også marts

 
Det er vidunderligt at tage turen rundt i haven, og se hvordan det hele spirer frem.
Selvom, det er nok ikke lige der, jeg er allermest i disse dage. En træls influenza har nedlagt mig. Så der bliver drukket kamillethe og varm Ribenasaft.
Selv Strohrom-flasken er fundet frem. Her vil jeg godt lige advare med at drikke det rent! En nat, hvor jeg hostede meget, hældte jeg en lille bundskraber i et snapseglas - og ned med rommen!!
Det gør jeg ALDRIG mere! PYYYHHHH...
 
 
Der er dog også kommet nye varer i butikken,
The show must go on - influenza eller ej!


 
 
Påsken er om en lille måneds tid, så der er fundet nogle flere skønne og unikke påsketing frem.





 
Jeg håber på, at vejret bliver fantastisk i påske, så vi kan komme ud og rode og grave i haven.
De gamle franske olivenkurve kan jeg lige se med hynder i på terrassen.
De er til salg lige nu i butikken HER 


 
Hvis der er spørgsmål til en vare, så er du velkommen til at sende en mail: info@froekenanker.dk
 
I ØNSKES ALLE EN DEJLIG ONSDAG!
Birgitte
 
 

fredag den 5. september 2014

Skal jeg hjælpe dig ?

 
Hjælp kan man da altid bruge. Også selvom det er fra en 2-årig. Clara kom i tirsdags og hjalp mig i butikken :-)
Clara er vores barnebarn. Hendes storebror, Julius, var også med. Han skulle hjælpe morfar med at lave bilen klar til syn.
 
 
 
 
Ugen har været så smuk, med næsten sommerlige temperaturer. Min mand har haft ferie, så vi har fået lavet nogle praktiske ting. som at få bilen gjort klar til syn. Og fået ommøbleret vores stue, ved at sortere nogle møbler fra, og købe lidt nyt. Det blev en helt 'ny' stue, så nu er vi klar til at hygge i de lange efterårs- og vinter aftener.
 
 
Kattekillingerne vokser også godt. De er nu begyndt at gå med til madskålene. Til fare for dem, hvis man ikke lige ser de små dunbolde. Vi går med slæbende fødder gennem huset for ikke at træde på dem.
 
 
Efteråret betyder også en anden slags varer i butikken, FRØKEN ANKER. Det er ikke så meget haven længere, der skal satses på. Nu skal der købes varer med bestemmelse for hjemmet.
Og snart er det juleting, der skal tænkes i. De første julevarer blev allerede købt i sommer. I 32 graders varme :-)
 
 
 
 
 
 
 
De gamle originale brødbrætter er meget populære. De er flotte med lys på, eller til at servere på. Jeg har i sommer brugt en som bakke til at samle lanterner og blomster på havebordet.




 
En gammel brødboks med original patina.

 
Denne flotte gamle dug er fra Frankrig. Den er både hæklet og strikket.





 
Spaghetti-squash
Den havde jeg ikke hørt om, før en veninde sendte mig 2 stk. Når squashen bliver bagt eller kogt, bliver frugtkødet som spaghetti. Det kommes i et fad med ost og smør, og smager fantastisk til fx kød.
 
 
Det er fredag, og snart weekend.
 
I morgen, lørdag, er der åben i
FRØKEN ANKER kl. 10 - 16.
 
Og webshoppen er åben, når DU har tid.
 
 
Hav en dejlig fredag
Birgitte
 


søndag den 10. august 2014

Tanker om jul, ferie og en fantastisk film.

Kan du følge med tiden?
 
Når jeg kigger på kalenderen, så viser den August.
For nogle er sommerferien lige afsluttet. For andre er det starten på juleindkøbene.
 
Næste weekend er det Formland, hvor alle indkøbere og butiksejere valfarter til for at se årets nyheder i julepynt og julegaver.
Jeg plejer at tage en ½ dag der sammen med mine hjælpere i butikken, for at hente lidt inspiration, og tage pulsen på tiden.
 
I år må jeg dog melde fra. En lille ferie er kommet i vejen.
 
Da vi jo primært sælger gamle, originale, brocante varer, så vil jeg nyde ferien uden dårlig samvittighed. Og inspiration må vi så hente fra bøger, magasiner og egne input.
 
FRØKEN ANKER har også fået flere varer til salg.
Se mere på www.Frøken-Anker.dk
 
 
 
Gamle emaljeskilte
 
 
De skønneste gamle fakirer til fotografier, beskeder mm.
 
 
 
I denne insekttid, så kan man altid bruge et insektnet mere.
 
 
En skøn gammel flaskeholder - der kan klappes sammen, når den ikke er i brug.
 
  
 
Er den ikke fin?!
Et gammelt skuffedarium med arkivskuffer.
 
 
Skuffedariummet er fin til papirer, knapper, sakse, pensler, perler osv. 
 
 
En fin gammel hatteholder.
 
 
De gamle får er skønne hele året rundt.
 
 
Gamle henkogningsglas... dem kan vi da ikke undvære i køkkenet, i arbejdsværelset eller på terrassen med sand og bloklys.
 
 
 
De gamle ko-tavler er så dekorative.
Og så kan man da altid skrive en besked på dem!
 
 
 
Denne gamle pendel, lampe, blev fundet i en gammel flytte kasse på et marked. HAPS! - og med hjem kom den!
 
 
Gamle sifonflasker - dem kan vi da ikke få for mange af.
 
 ***
 
I aften står den på afslapning. Filmen KUNSTEN AT GRÆDE I KOR kommer i tv. En sandfærdig, fantastisk, lun og tragisk film. PÅ SØNDERJYSK!
Hurra fra en indfødt sønderjyde.
MEN... af en eller anden grund, så den er den TEKSTET!!
 
Min mand plejer godt nok også at sige, at sønderjyder er et specielt folkefærd.
HMM... !!
 
 
Kaffen er lavet, kufferten er pakket, og snart tager min mand på endnu en forretningsrejse.
Planen er lagt for næste uge med arbejde, børn og børnebørn. Så alene bliver jeg ikke :-)
 
Hav en dejlig søndag.
Birgitte