Viser opslag med etiketten HATTEHOVED. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten HATTEHOVED. Vis alle opslag

tirsdag den 14. april 2015

Vi ELSKER originaler


 
DEN STØRSTE GLÆDE VED AT KØBE GAMLE TING,
DET ER NÅR KUNDEN SER DET FØRSTE GANG!
 
 
Det er altid held, og glæde, når de rigtige varer er pakket ind i bilen, og vi vender køleren mod nord.
 
Det næste er, når vi kommer hjem, og pakker det hele ud igen. Da er glæden endnu engang stor. For det første, fordi vi ikke kan huske det hele, der er købt med hjem. Men også for det andet, at nu skal vi præsentere det hele for kunderne.
 
 
 
 
 
Det er gamle, originale varer, med buler, skrammer og den smukkeste patina fra tidens tand.
De var nye - engang. En del var nye for mere end 100 år siden. Det er længe siden. Så det kan ikke undgås, at det kan ses på nogle af tingene, at de har været brugt.
Men det er da også en charme. Synes jeg.
 
 
 
 
For tænk, hvis tingene kunne fortælle. Hvis suppeskålene kunne fortælle - på fransk, bien sûr - hvad de tidligere ejere havde talt om over suppen.
 
 
Det ville helt sikkert blive underholdende :-)
 
 
 
De viste varer er sat til salg i netbutikken. Både med og uden fortælling.
 
 
Hvis du har spørgsmål, så må du gerne sende en mail til:
 
 
 
Du ønskes en dejlig aften
Birgitte
FRØEKEN ANKER


torsdag den 19. marts 2015

En FORÅRS nydelse

 
 Foråret er rigtigt kommet. Så megen tid bliver brugt med at klippe, samle, flytte, feje og bare nyde solen med en kop kaffe.
 
Foråret er også den store fødselsdags tid i vores familie. Så vi ser en del til familien i løbet af de næste måneder.
 
 
En ting, jeg synes er sjov, er de gamle sparebøsser. Denne gamle sparebøsse er fransk og er levet i keramik.
 
 
Den gamle terrin er meget smukt dekoreret.
Se den under NYHEDER i vores butik.
 
Vi har været afsted på den første indkøbstur i år. Og flere er planlagt i løbet af året. 'Nye' varer kommer hjem til butikken i en lind strøm. Tjek gerne vores netbutik - eller tilmeld dig vores NYHEDSBREV.
 
Du kan naturligvis også følge butikken på instagram, #froekenanker, og på facebook.
 
 
 
 
 
 
De gamle legetøjsdyr er lavet i træ, og har bevægelige ben/led. De er fra omkring 1900/1910. Nogle, som æslet, kan man se, at de er blevet leget meget med. Træet har fået den fineste patina efter mange timers leg. Tænk, hvis den kunne tale....
 
 
 
 
 
YNDLINGS PÅSKEPYNT...
Gamle påskekyllinger i glas og på en klips. Rigtigt hyggeligt påskepynt.
 
 
 
 
Der er to grunde til at dåbskjolen bliver vist.
Den ene er, at den er til salg.
Den anden er, at vi inden længe venter endnu et lille familiemedlem. Endnu et barnebarn er på vej inden for kort tid.
Om jeg glæder mig? JA!
 
Hav en dejlig  forårsuge. Nyd det fine vejr... så længe det varer. Jeg har hørt, at vejret vil skifte i morgen, fredag.

Hilsen
(Farmor) Birgitte