Viser opslag med etiketten INDKØBSTUR. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten INDKØBSTUR. Vis alle opslag

søndag den 22. februar 2015

Årets første indkøbstur..

 
...var MEGET kold!
Men det var det hele værd, for vi fik rigtig mange skønne varer med hjem.
 
 
Vi fik forskellige gamle bageforme fra et nedlagt bageri.
 
 
Gamle emaljespande og emaljebaljer. Flotte til at stille i haven med blomster. De gamle baljer bruger vi på terrassen som en havedam med blomsterhoveder og flydelys. Et smukt syn en sommeraften.
 
 
De gamle bagebrætter kan vi ikke få nok af. Vi bruger dem på en skammel som et bord. Eller i borddækningen som et anretterbræt. Og så er de jo meget dekorative, når de ikke er i brug.
 
 
 
De gamle lysholder er et must, når vi finder dem. Også denne gang var der nogle, vi kunne tage med hjem.

 
De gamle chokoladeforme er også flotte at bruge til at lave portions-smør i. Sæt dem ved hver tallerken, så gæsterne har en eller to smør-figurer.
 
 
 Forskellige glas, både krukker med låg, men også drikkeglas mm er med hjem.
 
 
Vi pakker stadig ud, registrerer og tager billeder.
Følg med på vores hjemmeside, for der kommer varer ind hver dag.
 
 
Hvis du har spørgsmål til varerne, så er du velkommen til at sende en mail til info@froekenanker.dk
 
 
Hav en dejlig søndag
Birgitte
 
 
 

torsdag den 23. oktober 2014

2 måneder + 1 dag endnu

  
 
SE NYE VARER fra vores indkøbstur
 
I dag er det den 23. oktober.
I morgen er der KUN 2 måneder til juleaften!
 
Vi kom hjem sent i går aftes fra en vidunderlig indkøbstur med bilen fyldt af skønne varer. Bl.a. flere kufferter med gammelt julepynt.
 
GLÆD DIG til at se med på vores webshop..

 

 
De gamle nøddeknækkere har jeg fuldstændig forelsket mig i. Og heldigvis fandt vi også nogle på turen.
De minder mig om PETERs JUL, nostalgi og hygge.



 
Det er ikke kun juleting, der er kommet med hjem. Også fine gamle ketchere fandt vi.


 
Hvis du har spørgsmål, så send en mail til: info@froekenanker.dk

 
Der går ikke så lang tid før jeg vil finde min dyne. Foruden de fine varer, tog jeg også en lille influenza med hjem!
Den skal gerne være væk inden søndag, for da er det ÅRETS STORE PANDEKAGEDAG her i huset.
 
Hav en dejlig torsdag
Birgitte
 

tirsdag den 5. august 2014

Velkommen August

 
August måned startede med kattekillinger. Müsli havde snydt sig til endnu et kuld. Ingen tvivl om, at de er skønne. Og heldigvis er en del af dem allerede lovet væk.
 
 
En stille stund - mor & barn.
 
 
Mads er en af de killinger, fra det første kuld, som vi selv beholdte. Her har han fundet en hule under bænken i gangen, mellem havehynderne.
 
 
August er også startet med en del regn. Al den regn, vi aldrig fik i juli, er kommet i løbet af et par dage. Til stor begejstring for vores fine lokkeand i regnvandstønden.
 
 
Et par små indkøbsture er det også allerede blevet til. Og skønne varer er blevet sat til salg på www.Frøken-Anker.dk
 

 
 
Det flotte gamle 'oldemorstæppe' er fra før krigen.
Det er sat til salg på www.Frøken-Anker.dk

 
 
I lørdags var vi inviteret til kobberbryllup, 12½ år, ved min bror og svigerinde. For 12½ år siden blev de gift på rådhuset. De valgte derfor at blive viet af en præst ved vandkanten i Hejlsminde.  Fordi de ville gerne 'gøre det rigtigt', som præsten udtrykte det.
 
Lige nu sidder jeg og kigger ud af vinduet. solen skinner, fuglene synger. Men for en ½ time siden regnede det kraftigt.
 
Velkommen til August
Birgitte

fredag den 14. marts 2014

Billedernes eget sprog


NOGLE GANGE
siger billeder mere, end sproget kan udtrykke.










Der er mere, og flere billeder og varer, på



Nu gik vi lige og troede, at det var forår. Men vi har fået et vejrskifte til weekenden. Lige nu kan jeg høre 'Karl' blæse rundt om hushjørnerne.
Vi må have tændt nogle stearinlys til at skabe hygge,og hente brænde til brændeovnen.

FRØKEN ANKER har også åben
lørdag kl. 10 - 16.


Hav en dejlig & blæsende weekend.
Birgitte