Viser opslag med etiketten KUNST. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten KUNST. Vis alle opslag

torsdag den 29. maj 2014

Day off

 
Godmorgen kære bloggere.
Den sidste uge har været fyldt med mærkelige hændelser.
Først gik min computer i stykker. Det tog næsten en uge, at få den repareret igen. En del data, er desværre forsvundet eller blevet slettet. Og min backup var desværre beskadiget.
Så jeg lærte noget nyt om pc'er og afhængighed af de samme.
 
Og så fik vi en vandskade under tordenvejret i sidste uge. Vi måtte tømme soveværelset, så det kunne tørre. Derfor sover jeg i stuen indtil da. Og derfor bliver jeg også vækket kl. 5 om morgenen, når de 2 killinger, Mads og Multe, vågner.

 
Min kære man er i Afrika for sit firma med et projekt, så han kan kun råde mig gennem telefonen.
Heldigvis har vi mange søde børn, der gerne giver en hånd, når der er brug for det.
Tak, kære børn ♥
 
Det søde billede af børnene, hænger på Grundfos i Johannesburg. Det fylder en hel væg i hallen. Det er malet på små træplader, der er hængt op på små søm. Min mand har taget det, så jeg kunne se det.

 
Det er Kr. Himmelfartsdag i dag, så fridagen skal tilbringes i haven, sammen med nogle af vore børn og børnebørn. Det bliver bestemt ikke kedeligt :-)

 
Du og dine ønskes en fornøjelig dag
x Birgitte

lørdag den 11. maj 2013

Fredelig weekend


Det er weekend, det er lørdag, og vi er ovre de fleste fødselsdage for denne gang. Så er der også lidt tid til at blogge, og til at sætte varer til salg på

Som fx. denne gamle kammerstage.
Eller den fine gamle dåse med stjernetegn og stjernehimmel.




De lidt mere specielle lysestager med fx. en Galionsfigur, er blevet meget populære.



Og så noget, de kreative kan bruge lidt tid med - gamle ugeblade med fine gamle billeder, reklamer mm.
Ill. Familie-Journal er fra 1928.


Hå do wot i Skyw

Dialekt er en skøn ting.
Da jeg så filmen 'Kunsten at græde i kor', der er på sønderjysk, blev jeg meget overrasket over, at den var tekstet. Der er nu mange andre dialekter, der er værre at forstå. Men tænk - sådan et lille land, og så så mange forskellige dialekter. Er det ikke spændende!

Overskriften 'Har du været i Skive' kan jeg klart sige ja til.
Asta, vores ene barnebarn, bor nemlig i Skive.
Og forleden var jeg på et kort visit i Skive - og ved Asta.




På turen til Skive kommer jeg forbi Kongenshus hede. Et af de få steder i Danmark, hvor der stadig er et større område med hede. Et smukt sted at gå en tur. Fx. ned i mindelunden.


Hvis du tager en tur til Skive, så tag dig tid til at se deres rundkørsler, og deres specielle kunst. Også rundt i de små gader og på gågaden er der stillet spændende kunst op.


Guldkuglen her er en af mine favoritter. Den tager imod, når man kører ind mod byen fra syd.


Jeg vil ønske alle en dejlig weekend
Birgitte

fredag den 4. marts 2011

EN KÆDE MED KUNST

For nogle år siden fik jeg rigtig øjnene op for den lille kæde med krucifikset - ROSENKRANSEN - eller bedekæden, som den også kaldes af nogle.
Rosenkransen er en lille kunstgenstand, med fine ''skjulte'' beskeder. Normalt består en rosenkrans af en perlekæde, med et kors eller en medaljon og 50 perler, der er inddelt i grupper på ti og adskilt af enkelte, der fremhæves ved et større mellemrum; perlerne kan være af glas, træ, ben, frø, plast, perlemor eller anden materiale (www.GUMA.dk)

Rosenkransens samlingsled - det punkt, der deler rosenkransen fra kæden til vedhænget - er smukt dekoreret, ja, faktisk et lille stykke kunst. Ofte oplyser samlingsledet også om, hvor rosenkransen stammer fra.


En rosenkrans kan kan fås i mange farver og udgaver - og alder. Selv er jeg mest til de gamle rosenkranse med deres patina og slitage. Og een rosenkrans er ikke nok i mit hjem :-)
Jeg bruger ikke selv rosenkransen som smykke. Jeg bruger dem til dekoration på gamle bøger, på mine skønne madonnaer, eller bare hængende på et billede eller ikon.
BRUGER DU ROSENKRANSEN I DIN INDRETNING?

Ønsker du at vide mere om rosenkransen,
kan du læse mere på http://www.guma.dk/

Jeg vil gerne takke for alle de søde kommentarer,
jeg har modtaget. Jeg nyder at læse
om andres meninger, indretning og sjove oplevelser.
Tak :-)

Og skulle du komme forbi Grundvad, så husk,
der er åben hver lørdag mellem kl. 10 og 16.
Vi ses ;-)


GOD WEEKEND
Birgitte