Viser opslag med etiketten PINSEN. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten PINSEN. Vis alle opslag

fredag den 17. maj 2013

Det nye bord



På en vore indkøbsture købte jeg et gammelt fransk bakkebord. Jeg havde allerede et bakkebord, men det bliver nu sat til salg i butikken istedet for.
Det nye bakkebord er lidt større end det tidligere, så der skulle lige flyttes lidt omkring, inden det kunne finde sin plads.

Billedet skal vist også flyttes lidt. Et arbejde for min kære mand!





Denne gamle Meisner-kop fik jeg af en bekendt til min 50 års fødselsdag.


Mit gamle servanteskab har fulgt mig gennem mange år. Jeg fik det af en nabo, da jeg var 6-7 år. Min mor malede det blåt, siden blev det afsyret i 80'erne af min daværende mand. Og sådan står det endnu - til det måske bliver malet igen!


For ca. 7 år siden rejste min mand en del på forretningsrejse til Indien. Jeg var med på flere af rejserne. Indien er et fantastisk spændende land, fyldt med mystik og dufte. (-nogle mere lugte)
Der stiftede jeg også bekendtskab med landets guder, bl.a. elefantguden Ganesha.


Jeg købte flere gamle skønne ting, bl.a. denne æske med en påfugl. Den er til sminke på rejsen. Fuglen kan drejes af, og de små buler/rum, kan åbnes.


Vi har åben i butikken FRØKEN ANKER imorgen

lørdag kl. 10 - 16

KIG IND..


Jeg vil ønske alle en god pinse
Birgitte

søndag den 12. juni 2011

MOKKA


Eller at have en spilledjævel bag øret

Vi har alle laster. Af den ene eller anden slags. Og jeg har aldrig været den store spiller. Hverken kort eller brætspil.


Men på een af de sidste indkøbsture, købte jeg disse skønne, gamle DOMINO-brikker. De er lavet i to slags ben, og har en dejlig stor størrelse. Det er virkelig et spil, der kan samle familien. Både store og små, og der er blevet spillet i mange timer, her i pinsen, under megen snak og latter. For spillet er meget enkelt, alle kan være med, og en runde tager ikke mange 15 minutter.


I fredags skulle jeg hurtigt til Viborg og købe ind til Pinsen. Vi skulle have lidt familie på besøg, og så skulle der købes nogle blomster til haven. 

Da jeg kom ud af Plantorama, var der nok blomster i indkøbskurven. Men der var også een af den slags fristelser, min mand ikke kan forstå, at jeg ikke kan kureres for!

Hun sad jo bare der og kiggede på mig, med de store sorte øjne, og det plyssede tøjdyrs uskyldige udtryk. Jeg opfandt hurtigt en undskyldning i mit hovede, at det var et impulskøb til Julius, mit barnebarn, der skulle passes her i pinsen!


Men det er jo ikke hele sandheden.
Jeg har altid samlet dyr til huse. Da jeg var barn havde jeg en helt zoo i mit værelse. Min far byggede bure i haven til mine høns, ænder, gæs, undulater og kaniner. Og i værelset boede skildpaden Stevador side om side med chinchillaen og jordegernet og alle mine marsvin og hamster.


Og mine børn har arvet den samme glæde til dyr, som jeg har. Så overraskelsen var ikke stor, da de så MOKKA, den lille dværgkanin.
Den eneste der mukkede lidt, var min mand. Men det gik hurtigt over, for hvad stiller man op med en flok dyreglade og spillefortabte familiemedlemmer?!

Og Julius... han synes da bare den er så søøød :o)


Med dette store grin,
vil jeg ønske alle en fortsat dejlig pinse

Birgitte