Viser opslag med etiketten TIL EFTERTANKE. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten TIL EFTERTANKE. Vis alle opslag

lørdag den 28. juli 2012

TIL EFTERTANKE

IGÅR var der meget lummert og varmt. Fra at være en almindelig fredag, blev dagen pludselig lavet om til en familien-i-haven-dag.

Først kom min søn med sin lille familie. Det gode barn ville hjælpe sin mor (mig) med at klippe hækken. Det pyntede!

Pludselig kom mine forældre uventet forbi på visit. De blev meget glade for at se deres barnebarn OG oldebarn.
(det er min mor på billedet med lille Asta)

Vi fandt en skyggeplads i haven. Og pludselig kommer min datter med sin familie gående ind af havelågen. MED 2 kasser is! Det var populært i varmen.

Aftensmaden bestod af skrabesammenmad og grill. Efter en rigtig hyggelig dag/aften, så var jeg træt, da alle kørte igen.

Da mine børn var yngre, samledes vi, jeg og mine søskende + samlevere + børn, ofte ved mine forældre.
Efter en weekend med os på besøg, så sagde min mor altid:
Det er dejligt, når I kommer.
Men det er også dejligt, når i kører igen.

Igår aftes tænkte jeg på de ord - og jeg gav hende ret :-)

Hav en dejlig weekend
Mormor/Farmor Birgitte