C h o k

I nat vågnede jeg omkring kl. 4 ved lyden af en helikopter, der blev ved med at flyve hen over vores hus. Først troede jeg, at det måske var en person, der var gået hjemmefra. Men i morgenradioen hørte vi, at der manglede 2 personer, der var kørt fra et bosted omkring kl. 17.30 tirsdag aften.

Hele formiddagen summede vejen uden for huset af poilitibiler, og luften summede af helikoptere. Kl. 10 kom så meddelelsen, at der var blevet fundet en person dræbt ganske kort fra vores hus.

Og morderen var ikke fanget. Han var flygtet i den dræbtes bil!

Chok!

Døre og vinduer blev forsvarligt lukket og låst. Og bevæbnet med hårspray og køkkenkniv bevægede Pernille og jeg os rundt, når vi skulle hente noget uden for yderdøren.

I eftermiddags kom så meddelelsen, at den dræbtes bil var blevet fundet i Århus.

Jeg er stadig rystet, og især ved tanken om den dræbtes efterladte. Så forfærdeligt et chok. Pludselig kom det, vi ser i tv, meget tæt på os selv.

''Et liv er langt, et år er for kort.

Venter du glæde, er tiden for lang - venter du sorg, da er tiden for kort.

Tiden er for nogle ligeså vigtig som livet.

For nogle er tiden vigtigere end for andre - ligesom livet er det''

(Allan Berggreen, 1992)

Birgitte