mandag den 14. november 2011

Jeg YELLOW'er

Er der også gråt udenfor dine vinduer?
Er dit humør derfor lidt trist?
Har du også brug for en lille solstråle?

KOM, lad os YELLOW'e sammen!


En gul hoveddør - så kan man da ikke gå sur på arbejde!



Eller hvad med gule skabe. YES!
Så er solen i huset HVER dag!!


Skal vi bage en kage??
Det skal klart være med CITRON!



Dæk et pænt bord med gule blomster, dug, servietter. Noget man bliver glad af at kigge på.

Er det ikke en skøn is.... garanteret sund!


Jeg havde faktisk en stue engang, der var indrettet med gule lampeskærme, gule puder og andet gult nips. Vægge og møbler var neutrale. Men man blev altid i godt humør i det rum!

Billeder er lånt ved MARTHA STEWART & Google

Efter en lang og YELLOW'ed dag, så kan du falde i søvn i solens sidste stråler.

GODNAT!

-og hav en dejlig mandag
Birgitte




fredag den 11. november 2011

En smuk dag


Efter flere dage i tåge og med dunkelt vejr, kom solen pludselig frem i dag. Den dejlige, livgivende sol. Humør og sind bliver ligesom lettere, når der er solskin.



Havepavillionen nåede i løbet af sommeren at blive overfaldet af den vokseglade klematis. Og med efterårets farver står den stadig og virker smukt som en skulptur i haven

AK JA, det var så den sommer!

Julen venter om hjørnet, og det præger indkøbene på indkøbsturene. Der er kommet mange flotte varer hjem i FRØKEN ANKER. Her er et par små-bidder..


De fineste små og gamle babyskjorter. Stativet, de vises på, er oprindeligt hattestativer.


En gammel fiskespand med hank


Gamle håndlavede juletræer fra det tidligere DDR.


Og forskellige gamle stofæsker.

Der er kommet meget mere end det viste, og en del kan ses på netbutikken, FRØKEN ANKER

DER ER OGSÅ ÅBEN I BUTIKKEN/SHOWROOM
LØRDAG KL. 10 - 16

Efter en travl uge, hvor jeg har været alene, da min mand har været på forretningsrejse, vil jeg tillade mig at erobre en sofa, og søge tv'et igennem efter en krimi.

Hav en dejlig weekend
Birgitte

tirsdag den 8. november 2011

Det drejer sig ikke kun om jul


Men ærligt, så drejer tankerne ubevidst i den retning det meste af tiden. Lidt irriterende for familien, måske, men kære familie, det er overstået om 1½ måned igen!



Jeg har været på en lille indkøbstur. For der manglede bare en lille smule af det ene, og lidt af det andet ... ja, I ved. Vi kvinder vil jo gerne se noget nyt engang imellem. Så der blev bl.a. købt nogle gamle kæder med fattigmandskugler med hjem.
Er de ikke bare smukke... jeg har selv nogle liggende på et spejl sammen med lys - året rundt!



Lidt mere krybbespil kom der også i kasserne. Der er nu noget over de gamle figurer og deres udtryk. SUK!


Jeg er VILD med gamle lokkeænder!
Server den på noget mos med en rød sløjfe om halsen...!
Så er den både flot og indbydende.
No doubt about that!


Og så de uundværlige kræmmerhuse til dekorationer, til lys eller som kræmmerhuse med tråd i eller omkring, så de kan hænges op. Evt. i træerne ved indgangsdøren.


Dette gamle EXIT-skilt i rød/hvide farver... det råbte ikke på mig, men næsten. Det måtte bare med hjem i butikken.

Med dette lille opråb vil jeg ønske alle en dejlig aften. Mine fødder er lettere opkogte og ømme, så denne gang er det vist sofaen, der råber på mig.
Birgitte

mandag den 7. november 2011

Good times, Bad times

HVAD ER DER MED KVINDER OG ÆLDRE MÆND

Jeg stødte på en artikel en dag, med denne overskrift. Den handlede om en sang, som skribenten havde hørt i radioen. Sangeren var Edie Brickell med sangen GOOD TIMES, BAD TIMES.

Tjek selv melodien her - du bliver IKKE snydt!:


Edie Brickell er født i 1966, og er gift med den noget ældre sanger, PAUL SIMON. (der er fra 1941 = 70 år)
Der er altså 25 års forskel på dem!
Det må være som rødvin - det bliver kun bedre med årene!!


Har ''ældre mænd'' mere charme end deres yngre artsfæller?
Ofte er det inden for de kreative brancher, man hører om det, synes jeg. Ta' fx. Paul McCartney.
Men vi hører nok mere om de kendte, da de jo er mere i medierne end så mange andre ''almindelige personer''.
Uanset hvad, så er det en smuk kvinde, der har fundet en dygtig kunstner.

Her er et af mine yndlingsnumre BRIDGE OVER TROUBLE WATER med Paul Simon og Art Garfunkel.


Tak for alle indlæg til mit sidste indlæg.
Søndagen blev afsluttet med en meget smuk kirkekoncert i Viborg Domkirke, hvor min yngste søn synger i kor. Det var Allerhelgenssøndag, og jeg har længe ikke oplevet så smuk en time med korsang og orgel. Helt fantastisk. 


Jeg vil ønske alle en dejlig ny uge
og en skøn mandag aften
Birgitte

søndag den 6. november 2011

En Gylden flade

I skrivende stund er jeg barnepige. Julius på 1½ år har været her siden igår aftes. Og han er bare så let. MEN... jeg må nok indrømme, at jeg har været vågen RIGTIG mange gange i nat. Når han vender sig. Eller han hoster. Enhver ukendt lyd, og underbevidstheden ligger vågen hele tiden.

Ærligt... JEG ER BLEVET FOR GAMMEL TIL SMÅBØRN!


Men der er da også mange dejlige positive oplevelser ved sådan en lille mand: han vil gerne hjælpe hele tiden, han synes hans mormor er en helt, når hun laver sjove lyde og leger med biler med ham. Og alle smil og kram kommer lige fra hjertet.


Jeg har haft en GIVE AWAY kørende. Det kendte RANDOM system fik æren at trække et tal. Nr. 74!
Der blev talt 74 lodder frem, og vinderen er

LOPPE med bloggen Loppes Ting og Sager

Tillykke til Loppe
Bogen bliver snarest sendt til dig. Vil du sende mig en mail med din adresse, Birgitte@froekenanker.dk



De viste billeder er fra igår. Et fald af blade gav et smukt gyldent lag over hele jorden op til vores hoveddør.


Med disse billeder vil jeg ønske alle en dejlig søndag, og så gå hen og lege med biler sammen med Julius igen.

Mormor/Birgitte

fredag den 4. november 2011

Det vil FORME sig


For et stykke tid siden fik vi en del gamle forme hjem i FRØKEN ANKER. Og da der så skulle tages billeder af formene, var vejret blevet mørkt og gråt.


Så vi rykkede ud med kamera og forme, og legede lidt med de materialer, naturen har foræret os, og det lys, der nu engang er på denne årstid.


Jeg er selv mest til det naturlige i julepyntningen. Så med tanken i det naturlige, blev der taget billeder.




En sjov og alsidig form.


Formene kan naturligvis også hænges op med smukke bånd. Og dekoreres, som der er vist i det nye Jeanne d'Arc magasin



Helt klart et meget smukt nummer med mange fine ideer.
Magasinet kan bestilles ved FRØKEN ANKER.



Denne fine og meget gamle hund er også kommet hjem i butikken. Vi fik oplyst, at den er fra omkring sidst i 1890'erne/først 1900'erne. Hunden er lavet som en gammel teddybear, og står på et jernstativ med 4 træhjul.


Jeg synes, den er bare så flot, at den lige skulle vises lidt frem. Gammelt legetøj er lidt et hit for mig. Desværre har jeg ikke selv plads til alt. Så er det heldigt, at der er lidt plads i butikken til det :o)

^*^*^

Du kan stadig nå det..

AT DELTAGE I MIN GIVE AWAY.
Se mere HER

^*^*^

PS...
Se lige hvad AnnaMaria fra bloggen ETT RÖTT MONOGRAM bruger det gamle græskar til

Jeg vil gå i butikken og gøre klar til at åbne.

Hav en dejlig fredag
Birgitte
^*^*^

onsdag den 2. november 2011

Jorden rundt i gave


Som barn kunne jeg sidde timevis og drømme mig væk i et gammelt skole-atlas. Helst ville jeg have haft en GLOBUS, men det havde vi ikke i mit barndomshjem. I dag, når jeg ser en globus, kan jeg stadig finde på at dreje kloden rundt og studere de forskellige lande. Hvor ligger de i forhold til os og hinanden? Og undres over, at der stadig er så mange steder, jeg aldrig har hørt om.

[Billedet er fundet på Google.
En sjov måde at bruge en globus på]
I aftes kom min datter så og hjalp med at finde julepynten frem. Hold da op alle de julekugler, der er!!!
Glaskugler i alle regnbuens farver og forskellige former, og med mange forskellig slags pynt/dekoration.



Også forskellige GAMLE julekugler blev der fundet frem.



Eller hvad med et gammelt krybbespil i 11 dele??




Endelig er der kommet nye bedelys - eller lyshuse - med julemotiver. Denne gang er det gamle VINTAGE POSTKORT, der er motiver. Der er 5 forskellige motiver at vælge mellem. Der er dog kun få lys af hver.

Alle varerne er fra FRØKEN ANKER

Ò Ó

HUSK OGSÅ..
DU KAN STADIG NÅ
AT DELTAGE I MIN GIVE AWAY.
Se mere HER

Ò Ó


Også Velkommen til nye FØLGERE.
Jeg håber, du kan finde bare halv så meget fornøjelse på min blog, som jeg har med at skrive på den.
VELKOMMEN

Hav en dejlig aften
Birgitte