onsdag den 19. december 2012

CHOK!!!!

Det er kommet lidt som en overraskelse for mig, at det er den 4. søndag i advent på søndag. FOR mit adventslys er kun kommet til nr. 2!

Det måtte der jo gøres noget ved, så det er blevet flyttet i køkkenet. Hver morgen og hver aften - nogle gange også midt på dagen - bliver der tændt levende lys.

Tidligere stod der en stor lysestage i fattigmandssølv i køkkenet. Nu er stilen RUSTIK istedet. Gamle snurretoppe og flotte kugler i forskellige materialer ligger på fadet, hvor den høje lysestage i mørkt træ troner.

Vasen med perlemor har min mand haft med hjem fra en af sine utallige rejser. Denne er fra Japan. Den har stået gemt på en hylde. Nu kan den komme frem en tid. En rose står i den.

Det kan vist lige gå an til efter jul. Så må vi se, om der skal ske forandringer. Igen.
v

Nogle har måske set, at der er kommet gamle FAMILIE JOURNAL blade fra 1920'erne og 30'erne i butikken. Jeg har kigget i et par af dem, bl.a. dette julenummer fra 1930


En historie, som de små kan være med til at læse. Istedet for nogle ord, er der sat billeder ind istedet.

Og årets borddekoration er lige til at klippe ud på bagsiden af et af magasinerne.

De gamle annoncer var lidt anderledes, end i dag.

Vores yngste søn kommer hjem i dag for at spise sammen med os. Da han boede hjemme, var det tradition op til jul, at min mand og Mikkel skulle have blodpølse et par gange i løbet af måneden. Derfor er aftenens menu: blodpølse. Jeg er ikke så begejstret for det, så det får de alene.

Hav en dejlig og hyggelig aften
Birgitte

6 kommentarer:

Vibeke sagde ...

Uha ja som tiden flyver netop i denne måned. Jeg har lige købt de første og de sidste julegaver idag, pyyhh!
De er sjove de gamle familiejournaler, jeg har selv et enkelt eksemplar liggende i en eller anden kasse i pulterrummet ;O)
Go' aften fra Vibeke

Lisbeth (countryliv) sagde ...

Hvor er det nogle skønne snurretoppe.
Det er skægt at kikke i det gamle Familie Journal:)
Jeg kunne godt lide blodpølse da jeg var barn, men kan slet ikke forestille mig at spise det nu.

sussi alfidalfi sussinghurst sagde ...

Er fattigmandssølv sådan lidt på retur - eller skulle der bare lidt forandringer til?
du glemte at skrive adressen på vaniljekransebageren - hi hi!

Norr om Köpenhamn sagde ...

Önsker dig en rigtigt god jul og godt nyt år!!!
Kram
Ulrika

Susan Durup sagde ...

Rigtig god og glædelig jul til dig og familien Birgitte.
Jeg håber jo på lidt sne... men ellers er vi vel sådan set klar til en super skøn jul.
Mange julehilsner fra Susan

Dronninghuset sagde ...

Gaven ankommet i rekordfart.
Tusen hjertelig takk!
:-)
alt godt for julen,
varm klem TOVE