Viser opslag med etiketten DÅSER. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DÅSER. Vis alle opslag

fredag den 9. maj 2014

Snart - snart..!


Snart er den nye netbutik klar til at blive sendt ud.

Vores netbutik FRØKEN ANKER, kører stadig, men da vores udbyder har valgt at lukke, måtte vi finde et andet sted, hvor vi kunne have netbutik.

Adressen vil være den samme, det er bare udseendet, der vil blive ændret.

Vore varer vil stadig være de samme, udvalget vil bare blive udvidet lidt.


Selvom vi arbejder på at flytte varer over i den nye netbutik, så kommer der stadig nye skønne varer hjem. Og dem skal I ikke snydes for. Så vi lægger varerne BÅDE på den nye side, OG i den nuværende.


Nogle har måske opdaget, at der er kommet flere antikke varer. Vi har skiftet til nye steder, hvor vi kan købe vore varer. Derfor er udvalget også blevet lidt bredere. Og mere spændende, synes vi selv.


Gamle porcelænsdukkehoveder.


Skønne gamle emaljeskilte med krydderurtenavne.


Så smukke og gamle franske pilleæsker.

 

En flot gammel kaffedåse, med ORIGINAL patina.


Det er vigtigt for FRØKEN ANKER, at vore varer er originale, og ikke er kopier. Derfor kan der forekomme patina, og mindre slitage kan også forekomme, på vore varer. 
Nogle spørger, hvad patina er. Det er oftest skidt, eller almindelig daglig slitage. Varer, der er mellem 50-100 år, og ofte ældre, kan ikke komme gennem så mange år, uden at have lidt spor.
  

Gammelt legetøj har en stor plads i mit hjerte. Den skønne gamle gyngehest, eller det flotte keglesæt er jo bare skønne.



Det er ikke fordi, at vi har haft svært ved at komme af med vore killinger :-)
Men vi vil jo gerne overraske vore kunder engang imellem. :-)

PS... Frederik, den lille HUN-killing, er lovet væk til Julius, vores barnebarn.


Vi er ved at pakke, for den næste indkøbstur sydpå er ved at blive planlagt, så vi kan købe flere varer til sommersalget.
Det går dog ikke ud over vore åbningstider.
Der er stadig åben hver lørdag
klokken 10 - 16


Lørdag aften...
Jeg skal helt klart se..
MELODI GRAND PRIX.
Jeg er vildt begejstret med 'den skæggede dame' fra Østrig.

Nåh ja, så bliver jeg et år ældre også. I min alder er man holdt op med at tælle. Fingre og tæer slår ikke til længere!
Men som min søn siger, så bliver jeg jo bare 'tretten-og-fyrre'. Og lidt fødselsdag skal vi nok også holde i weekenden, da vi er 3 i familien, der fylder år med få dages mellemrum.

Hav en dejlig weekend
Birgitte




søndag den 22. januar 2012

Krukker & Dåser

Jeg er DÅSE-man!

Jeg er til de runde dåser, de firkantede, dem med billeder eller dåser, der er ensfarvet. MEN!!... de skal være gamle!




Jeg har krydderier i en dåse og dvd'er i en anden. Jeg har rosenkranse, kort, bånd, hårpynt, neglelak, øjenskygge mm i hver sin dåse. Der står gamle dåser i en reol, fordi de er flotte, eller fordi de har affektionsværdi for mig.



Nogle har jeg fået af min far, der har brugt dem i sin købmandsbutik. Og før ham, min bedstefar. Og før ham, havde min oldemor butikken.


Disse gamle originale smørdåser, er stadig i den originale indpakning. Inden i er en dåse, der blev brugt, når man skulle til mælkemanden, og købe sit smør. Det blev så båret hjem i metaldåsen, der er inden under papiret.



I køkkenet bruger jeg dog ikke de gamle dåser til madvarer, der ikke er pakket ind. Nix, der bruger jeg gerne de gamle krukker i fajance.
De gamle dåser bruger jeg ofte istedet til at stille planter i. Det er smukt og originalt i et køkken, der gerne må have den landlige stil og stemning.


Igår aftes var der dansk melodi grandprix. Det kan samle familien. Min 18-årige søn, der læser musik på gymnasiet, og som synger i kirkekor i Viborg Domkirke, ved jo ALT om musik og teknik. Så vi fik nogle sjove og dybere snakke om musik - mor contra den unges syn. Meget belærende - for os begge.


AND THE WEATHER FORECAST





Igår forandrede vejret sig hurtigere, end man kunne følge med. Det ene øjeblik skinnede solen, det næste blev der helt mørkt, og så kom sneen. Det forsvandt dog hurtigt igen. I den kommende uge, kan jeg se, at sneen formentlig vender tilbage igen.

Jeg har stadig problemer med at kommentere ved nogle af jer. Men der er vel ikke andet for end at blive ved. en dag må det vel lykkes igen. Eller er der en, der ved, hvordan det lille problem kan løses?


Et stort tak for kommentarer til det sidste indlæg.
Og velkommen til nye følgere. Jeg håber, mine indlæg kan fornøje dig.

HAV EN DEJLIG AFTEN <3
BIRGITTE