Fra at være meget varmt, er det nu blevet køligere. Lidt mere efterårspræget. Vi er jo også gået ind i den sidste uge af sommeren.
I sidste uge var jeg på en tiltrængt ferie i Ungarn. Der var op til 32 grader på en del af dagene. Så at komme hjem til 16 grader var lidt af et kulde-chok.
Vejret og årstiden bevirker også at farverne på blomsterne er blevet mere dybe og varme. Og det kan også ses foran butikken, hvor der er blevet købt lyng (Erica) mm. hjem i lange baner :-)
Den 1. august fik vi kattekillinger. 5 små dunbolde. De er ved at være store nu. De har fået øjne, og går rundt og kalder på os, hvis de keder sig.
ÅHHH... mit hjerte smelter..
Mads og Multe bor her stadig. Til stor morskab for os alle. Nok ikke for musene! Mads er blevet den helt store jæger. Så selv min mand er glad for Mads -og meget for at være fri for mus i sit værksted. Han var ellers ikke så begejstret for 'alle de katte'. Men vi kan jo alle ændre mening.
FRØKEN ANKER har fået ''NYE VARER '' hjem til butikken.
Disse gamle udstiksforme bliver sat til salg i dag.
De gamle gipshoveder er bare så fine. I butikken udstiller vi dem ofte i gamle glaskupler. Eller som her - på en stor gammel bog.
I går var der kun 4 måneder til jul!
Det får mig til at tænke over tiden. Hvor bliver den af?!
Har du det også sådan?
Hvis du vil se flere skønne brocante varer, så tag e kig forbi butikken, www.Frøken-Anker.dk
Hav en dejlig mandag, og nyd den sidste sommer-uge.
Birgitte