Viser opslag med etiketten netshopper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten netshopper. Vis alle opslag

fredag den 13. december 2013

En NATURlig jul


I denne kolde tid er det helt naturligt at hænge mad ud til fuglene. Eller at fodre de andre vilde dyr rundt i skovene.
Som barn var vi - vi var 3 søskende - altid med min far, når han fodrede dyrene i skoven. Der var bestemte fordringspladser, hvor korn mm. blev lagt ud.
Når vi så kørte hjem ad de lange skovveje, så blev kælkene spændt bagefter bilen, og vi blev så trukket gennem sneen. Det var præmien for at vi tog med og hjalp ham.


Forleden var jeg i Rema1000, og der så jeg disse kære rådyr. De måtte bare med hjem. Så nu står de i mit vindue sammen med koglen.


Også Jesusbarnet i snekuglen har jeg købt i år. Det minder mig om Disney og eventyr.
De sælges også i butikken, www.Froeken-Anker.dk




I dag kom posten med denne poncho. Den er fra Bon'A parte postordre. Den vil jeg glæde mig til at bruge gennem vinteren.

De fleste julegaver i hus. Der mangles nogle småting, som jeg håber at kunne nå i næste uge.

Har du købt alle julegaver?

Hav en dejlig LUCIA-dag
Birgitte

onsdag den 16. marts 2011

ALDRIG sig ALDRIG

Vi kan alle ændre mening.
Og det måtte jeg også gøre, da jeg så denne skønne kop fra GREENGATE. Jeg troede ellers, at jeg havde de kopper, der skulle være i mit køkkenskab. MEEEN... vi kan vel alle ændre mening!



Det var et indlæg ved Susi med bloggen Velkommen hos indretning med farverHun skriver gerne om, og viser, sine nye indkøb fra forskellige netbutikker mm. Og et af de indlæg, hun havde fornylig, skrev hun om Greengate. Jeg oplevede pludselig et svagt øjeblik - og jeg lod mig friste!!! (-det sker ellers ikke tit)


Derfor drikker jeg nu min kaffe af denne flotte kop. Solen skinnede i dag, så det var jo oplagt at drikke kaffen af min nye kop i et hjørne på terrassen, mens solens stråler varmede mine kinder. Og det er altså som om kaffen smager bedre, når koppen også er smuk :-)

Er du også nem at friste??

Du kunne jo tage et smut forbi
Måske der er noget
der, du bliver
fristet af.

Hav en
skøn onsdag
aften - Birgitte

onsdag den 2. februar 2011

ZINK AWAY

Er zink YT?

Jeg mener det ikke. Jeg er vild med zink i min hverdag, i butikken og i haven.

Zink bliver bare smukkere med tidens påvirkning. Den smukke patina giver zinkting en fantastisk overflade, der kun kan tilføres ved brug - brug og atter brug.

Og så holder det. Selv efter mange års brug, kan det stadig findes rundt på loppemarkeder eller i diverse netbutikker mm. Selv har jeg bl.a. en gammel zinkbalje, jeg har badet i som barn. Så den nærmer sig de 50 år!

Zink er også smukt på den utraditionelle måde

JEG vil gerne vide lidt om dig, så...
Hvordan har du det med zink?
Tror du det zink'ede er på vej
ud af indretningen?

Skriv en kommentar om hvordan du
f.eks. bruger zink i din indretning
- også hvis du ikke bruger zink...

Og for at gøre det lidt sjovere, så er der en

GIVE AWAY... eller ZINK AWAY

Du kan vælge mellem:
1 chance ved at komme med din ærlige kommentar
2 chancer ved også at linke til ZINK AWAYEN
3 chancer hvis du oveni også bliver fast følger

Og præmien... noget zink'et, naturligvis. Se HER ;-)
Lodtrækningen sker den 12. februar.

torsdag den 27. januar 2011

Find din indre PRINSESSE

Vi har alle en indre prinsesse gemt inde i os. Find dit tylskørte frem, tag et diadem i håret og hop i et par balletsko! Tag en dans i solens sidste stråler - og smil...

Dans gør glad, og de søde og romantiske balletsko gør mig varm af glæde. De hænger på en gammel skodde i min gang, så jeg ser dem MANGE gange om dagen. De er så yndige i den sarte rosa farve og med de yndige silkebånd. Slitagen fortæller lidt om de anstrengelser og glæder, danseren har gennemgået.

Tænk hvis balletsko kunne tale....

PS... fik jeg sagt, at der er kommet balletsko

onsdag den 26. januar 2011

UNIQUE & BROCANTE



Der er kommet mange skønne og unikke varer
i butikken, FRØKEN ANKER.
Bl.a. en del gammelt legetøj. Ikke i plastik, men i den charmerende og rå stil.

 

En skøn gammel flaskeholder eller det fineste foodcover passer ind i de fleste franske/nordiske køkkener.


Eller hvad med en skøn gammel chokoladedåse i messing/zink og med GLASlåg - ikke plastik!


En gammel glasklokke til forspiring af de små forårsplanter


Gamle, skønne skolæster er uundværlige i f.eks. et vindue - måske på en stor patineret bog...!

Tag et kig forbi netbutikken
og se flere lækre varer.
Du kan kun blive glad :-)

Hav en dejlig dag


fredag den 14. januar 2011

Gamle erhverv


For mere end 100 år siden var de gamle erhverv noget anderledes, end i dag. Havde man en spand og papegøjetang, kunne man arbejde som vand & gasmester - næsten :-) 
Det hele var mere enkelt, og med et romantisk skær - set i bakspejlet. Virkeligheden var anderledes og mere slidsom, men der var nok mere tid til hinanden, end vi har i dag. Fx. blev vi ikke passet ude, men hjemme af vores mor. Mens vores barnebarn på ½ år allerede er startet i dagplejen.
Jooo, tiden har forandret sig!

Vores dejlige barnebarn, Julius

Tidligere var vi mange, der fik vores første ur i konfirmationsgave. I dag har alle unge en mobil, næsten før de kan gå. Og der bliver klokken vist, så hvad skal man med et ur?! Jeg husker, da jeg stadig arbejdede som folkeskolelærer, en elev, der afleverede en stil. Hun skulle skrive nogle klokkeslet, og de var skrevet, som på mobilen - digitalt - [12:22].

Der er noget positivt ved udviklingen.. mange af de gamle ting, fra de gamle erhverv er i dag et levn fra fortiden, og vi kan stadig være heldige at nyde dem i vores fransk- og nordisk inspirerede hjem :-)