tirsdag den 15. februar 2011

VOTIV/EX VOTO


En del har spurgt på votiverne, også kaldet votivgaver eller ex voto. Kært barn har mange navne, men principielt er det, det samme.

Første gang jeg stødte på et votiv, var i en indretningsbog fra Frankrig. Votiverne lå i et stort fad og var bare for indbydende. Jeg måtte bare selv opleve et votiv in real.

HVAD ER ET VOTIV, vil nogle måske spørge...

Et votiv er en gave til Gud eller til det guddommelige. Når en person lider af en sygdom, er i livsfare, eller har nogle specielle ønsker, søger man helbredelse, frelse eller opfyldelse af ønsker ved at love Gud en gave. Gaven kunne være et votiv formet som et hjerte, husdyr eller andet. De gamle votiver er i forsølvet messing. De nye votiver er oftest i forsølvet tin. Se evt. flere i netbutikken, http://www.froeken-anker.dk/


Votiver med kropsdele var til helbredelse af ex. sygdomme



Svøbebarnet var ved ønsket - eller som tak - for et sundt barn.
Selv bruger jeg det som gave til nyfødte børn


Votiver med dyr var i håb om sunde dyr og mange unger



[Alle de viste votiver er gamle]

Er jeg så mere religiøs end mange andre, fordi jeg er passioneret samler af madonnafigurer og votiver?

NÆÆÆÆÆ...!!! Jeg er mest religiøs til husbehov. Går i kirke - når præsten er gået hjem. Ser kirken som et spændende hus med unikke tegninger og malerier, og smuk musik. Det historiske er primært bevæggrunden for min store passion. Og så er mange af de gamle religiøse ting også unikke.

Tusind tak for alle kommentarer på min blog.
Jeg havde en skøn aften sammen med Julius, mit barnebarn. Han er bare min Valentin. Selvom han var snottet, og savlen løb, fordi der er tænder på vej, så er der ingen tvivl om mine følelser for den lille fyr :-)


3 kommentarer:

Sussi / Sussinghurst sagde ...

bliver nok nødt til at gå ind på din side og kigge på votiv'er, det er trods alt snart min fødselsdag (sidst i juli he,he)

Frøken Anker sagde ...

Hej Sussi

Det er da også snart :-D

karina nielsen rios, copenhagen, denmark sagde ...

Jeg vidste ikke de hed VOTIV. Jeg har selv en masse fra Peru, og min mand kalder dem noget i retningen af Graciela Regale pga. GR som ofter er på de hjerteformede.
Jeg har også en del DETENTE fra Peru, som nonner har lavet. Disse er jeg ikke stødt på her i DK.
http://byrios.blogspot.com/2011/12/detentes-collection.html
eller
http://byrios.blogspot.com/2010/03/detentes-from-peru.html