Viser opslag med etiketten OPLEVELSER. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten OPLEVELSER. Vis alle opslag

fredag den 15. februar 2013

Tænk at eje et museum


Igår var jeg på Viborg museum sammen med Julius på 2½ år. Alletiders oplevelse for os begge to. Der var rigtigt meget, som han kunne snakke med om. Og se.

Her er flere billeder fra museet.








Her er Julius ved at fortælle mig om, hvad man bruger sådan en tønde til, når det er fastelavn.

Weekenden står for døren. Og nogle får vinterferie.
Skulle du ikke vide, hvad du skal bruge tiden til,
så tag et kig på FRØKEN ANKER.

Se mere her www.Froeken-Anker.dk





Skulle du have spørgsmål til noget af det, kan du skrive til info@froekenanker.dk

Imorgen er der igen åben i butik/showroom, FRØKEN ANKER.
Kig forbi, hvis du har tid.
Det er kl. 10 - 16

Ellers er der bare at ønske en dejlig fredag
 - og god weekend
Birgitte

onsdag den 13. juli 2011

AT REJSE er at leve


At rejse og være turist, betyder ikke, at man behøver at rejse laaangt væk hjemmefra. Man kan også være turist få kilometer fra sit eget hjem.



Dollerup Bakker er et naturområde syd for Viborg. Bakkerne ligger ved Hald Sø, der er en af landets dybeste søer. Søen blev dannet under sidste istid af en gigantisk isklump. Denne isklump smeltede og denne proces medførte det meget kuperede terræn, som denne del af den midtjyske hede er kendt for. Der er ret store højdeforskelle i området.
Dollerup Bakker er et yndet turistmål for mange cykel- og vandreturister. Fra toppen af bakkerne er der udsigt over søen, mens der på den anden side af bakkerne ligger hede så langt øjet rækker.



De senere år har Skov- og Naturstyrelsen og Viborg Kommune været i gang med en større renovering og genetablering af den oprindelige natur, så det fremstår som det næsten tabte kulturlandskab fra Middelalderen. 
Andre steder i bakkerne sørger får og geder for, at genopretningen bliver vedligeholdt ved at æde spirende træer.


Ganske få kilometer fra Dollerup bakker forandrer naturen sig, og bliver mere flad og hedeagtig. Der er mange små veje, hvor man kan køre læææænge, inden man møder en bil eller et hus.

Ud af sådan en vej, findes der flere sjove og mere specielle foranstaltninger. Som dette relæ, der giver strøm til en pumpe.



Er det ærter - eller kartofler???
Det var vist kartofler.



Turen hjem går gennem et skovområde. Og snart bliver der mere bakket igen. Farverne er et maleri værdigt.


Set i bakspejlet, så var det en smuk og billedfyldt tur. På en ellers overskyet og regntruet dag. Faktisk har det ikke regnet hele dagen, men når jeg kigger ud af vinduet mod syd, er der meget sort. Så vi gør klar til en aften med indehygge.

HUSK - de små glæder,
kan blive de store glæder

Hav en dejlig aften.
- om det er med sol eller regn.

Birgitte

mandag den 11. april 2011

OPLEVELSER

Det gode vejr lokker os ud af vore huse og gemmer. Også de ''vilde dyr'' er mere aktive. I nat vågnede jeg ved, at det raslede i bladene ude foran soveværelsets vindue. En ilder (gættede jeg mig til, det var) var ved at søge efter mad. En del tudser gemmer sig ofte i bladene. Senere kunne jeg høre rådyrene muntre sig ude på marken. Og så var der slåskamp mellem de lokale katte og mine kastrerede hankatte.
Jooo, det er muntert på landet!

Det gode vejr i weekenden gjorde også,
at det var oplagt at tage nogle billeder fra butikken.
Gamle fotografier, terracotta urtepotter, 
patinerede nøgler og smukke figurer til haven.
Nostalgiske flasker i en flaskeholder, zink bogstaver, bedekort med knapper og blonde og de fedeste skolæster.

Gamle træspoler med sytråd, ure - både emalje og lommeure, mange gamle blonder og stakkevis af gamle religiøse bøger & noder.

Der er pyntet op til forårsglæder.
Tag et kig forbi på www.Froeken-Anker.dk
Det er et besøg værd.

Tak for alle de søde kommentarer, I skriver til mine indlæg. Og velkommen til nye og gamle FØLGERE.
Pludselig opdagede jeg, at jeg havde rundet de 100!!
WOW - 100 følgere, der er interesseret i min blog!
TAK!
Det luner rigtig meget.

Jeg ved godt, dette er et PINSEkort. Men sødt er det alligevel :-)

HUSK også den lille hurtige
-du kan stadig nå at være med.

Efter nogle dejlige solskinsdage,
kan jeg se i den lille glaskugle,
at der er vejrskifte på vej.
Nu gik det ellers lige så godt!
En lille trøst - der er krimi i aften igen.
Med dette, vil jeg ønske alle en dejlig ny uge

Birgitte