Viser opslag med etiketten BØRN. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten BØRN. Vis alle opslag

fredag den 20. december 2013

Julegaver og Julefryd



(shopping By rasmus juul )

Så er de absolut sidste julegaver købt!

Normalt er jeg ikke 'sidste-øjeblik-køber'. Jeg vil helst være i god tid. MEN ... bedre sent, end glemt.
Sååå...Juleaften - kom bare an. Jeg er klar!


Det nye Jeanne d'Arc magasin


Hvis du bestiller det nye JANUAR-magasin, så kan vi nå at sende det d. 27.12. Du har dermed magasinet inden nytår.
GÆLDER KUN I DANMARK



Vi skal fejre jul med Katrine (6 måneder) og hendes forældre i år.
Men vi skal også se vore andre børn + børnebørn i juledagene. Det glæder vi os rigtig meget til.

Jeg vil ønske jer alle
en rigtig GLÆDELIG JUL.


Birgitte

onsdag den 13. februar 2013

Min føøst tusin' oe å synnejysk



Når jeg sidder og arbejder, kører radioen altid på P4 i baggrunden. I dag var der noget om dialekter. Og speakeren havde en snak med en sønderjyde.

Jeg er født og opvokset i Sønderjylland. Og min familie bor der stadig. Så jeg er en af de personer, der slår over i dialekt, når jeg taler med 'dem derhjemme'. 

Derfor strittede mine ører også ekstra, da jeg hørte mit modersmål i radioen. Det drejede sig bl.a. om Æ Synnejysk forening, og om bevarelsen af det sønderjyske sprog.

Hele min barndom har jeg oplevet et stort sammenhold i vores landsdel, og jeg er vokset op med historier om frihedskæmpere, fly, der faldt ned og rationeringer. Men også med mobning i skolen, fordi lærere ikke ville acceptere vores dialekt. Eller måske ikke forstod den.
Sønderjylland lå - og ligger stadig - på dørtrinnet til Tyskland. Og dette kunne mærkes under krigen. Det har naturligvis præget lokalbefolkningen meget. Og især de ældre, her også mine forældre.

Men jeg er også stolt af at være 'synnejye'. Så da jeg opdagede denne ordbog med tegninger og oversættelser fra sønderjysk til dansk, så måtte jeg straks have et parti til uddeling mellem mine børnebørn!

Bogen er inddelt i kategorier som f.eks. "Æ bunngåe" (bondegård), med ord som: Æn'e (ænder), "stol"(stald) og bunn (bonde)
Bogen er også fin som lærebog for "indvandrere" til Sønderjylland.
Æ Synnejysk forening blev stiftet 27. januar 2000, for at fremme det sønderjyske sprog.

Er du blevet nysgerrig, så kig her


God fornøjelse
Birgitte


tirsdag den 12. februar 2013

Vinter og ferie


Så er det vinterferie i dele af Danmark.
Vi har ikke selv hjemmeboende eller skolesøgende børn. Men vi har børnebørn. Og en bestemt lille person på 2½ der gerne vil have sin mormor med til forskellige ting.
Og som mormor har man vel også forpligtelser. Bl.a. skal der fyldes en vis del is og slik og kærlighed på børnebørnene. Men også kultur føler jeg er min pligt at tilføre dem. Så jeg har inviteret mit barnebarn med på museum en af dagene. 
Jeg håber, han har tid.




De sidste dage er der ikke sket så meget på blog eller netbutik. Influenzaen har hærget det lille hjem, så lysten har ikke været så stor til det skrivende - eller det kreative. Men nu er jeg ovenpå igen.
I butikken kører vi stadig lidt i påsketingene. Bl.a. dette mega pap påskeæg. Men der er også kommet andre skønne ting i netbutikken.





Gamle glasskåle og glasopsatse er en af de ting, jeg selv sværmer meget for. De er lette og elegante. Når lyset leger med glasset, kommer der smukke mønstre på det, det står på.

De viste ting kan ses i www.Froeken-Anker.dk


Ikke alle har ferie i denne uge...
Arbejdet kalder, så hav en skøn dag.

Birgitte

torsdag den 10. januar 2013

Kop & Kander


Der er ikke noget, som et smukt dækket bord. Der er så mange muligheder i dag med farver, udformning og mønstre. Et spændende og personligt bord får man netop ved at mixe nyt og gammelt.



Tænk utraditionelt!
En kop er ikke kun en kop.
En kop kan også bruges til lys, som skål, med en blomst eller på dit arbejdsbord, med blyanter.


De gamle smukke kander, eller vaser, i nonneporcelæn, er bare mine yndlings. De er så smukke. Og så er de håndmalede! Ikke to er helt ens. Det er smukt at stille dem på en bakke med en enkelt blomst. Den buttede er fin som mælkekande. Eller med sovs. Eller saftevand til en tørstig 2-årig.






Kaffeskåle (bol) bruger vi her i huset til alt: til müsli, til chokolade/småkager, til rødbederne eller med vand og et enkelt blomsterhoved.



Gammelt ta'-tøj er et must i min borddækning. Jeg er vild med arvestykker fra familien. Eller enkelte loppefund. Det kommer på bordet næsten dagligt, og bliver brugt.

Alle de viste ting findes på www.Froeken-Anker.dk

Pernille har været her hele dagen, for at lave regnskab for FRØKEN ANKER. Heldigvis havde hun lille Clara Josefine på 4 mdr. med. Og senere hentede hun Julius i dagplejen. Så mormor har hygget sig i dag. Og slappet lidt af fra arbejdet.... men undskyld... det er altså sjovere at lege spøgelse med en 2-årig, end at lave regnskab! Skønt at være barn igen!!! :o)

Hav en dejlig aften

HU-HUUUU

onsdag den 3. oktober 2012

VINTAGE indkøb

Godaften kære blogger
Jeg sidder og hygger mig ved brændeovnen, imens regnen fosser ned udenfor.

Dagen i dag er blevet brugt til at pakke netop hjemkomne varer ud. Og tage billeder mm.



Den sidste uge har også været brugt til influenza. Først blev Julius, vores barnebarn på 2 år syg. Så smittede han mig, og derefter hans mor og lille Cara på 5 uger. Lægen troede det var meningitis, Clara havde fået, for hun burde være for lille til at få feber. Det var nogle skrækkelige timer, imens vi ventede på svar. Heldigvis havde hun ''kun'' influenzaAlle har det bedre igen <3

De viste ting og meget mere, kan ses på www.Froeken-Anker.dk

Tak for kommentarer til det sidste indlæg. To af killingerne er afsat, så de to små hanner kigger stadig efter et nyt hjem.

Hav en dejlig og hyggelig aften
Birgitte

onsdag den 12. september 2012

Med 'mor' på arbejde


Godaften kære bloggere.
Onsdag, midt på ugen. Og september.
Det har været en smuk efterårsdag, med sol - og byger. Og en noget køligere luft, end i sidste uge.
Men vi skal vist ikke klage. Jeg så lige i tv, at der er sne på Island.


Müsli er min tro følger. Hun er en nysgerrig ung kat på næsten 6 måneder. Og klart udviklet DAMP - eller noget, der minder om det.
Hun følger mig overalt. Alt skal undersøges, også når jeg er ''på arbejde''. Pænt sidder hun og venter på, at jeg skal få pakket varer ud, så hun kan overtage papir og kasser. For så skal der leges. Ofte ligger hun bagefter og sover i mine pakkematerialer.
Så kære kunder, hvis I modtager en kat, så send hende venligst hjem igen!


Nogle af de ting, der er blevet pakket ud, er bl.a. de næste billeder.




Jeg har en svaghed for de gamle lamper og lysestager. Især nu, hvor den mørke tid er på vej tilbage.


Også dåser og æsker er der kommet flere af i butikken.



Vil du se mere
- så taget kig på www.Froeken-Anker.dk

Tak for alle de søde kommentarer til det sidste indlæg. Jeg har taget en del af de gode råd til mig :-)

The home-alone-lady
Birgitte

søndag den 9. september 2012

Alene igen


Godmorgen kære bloggere

Så blev det en søndag i september.
September blev vendepunktet for mig. I dag sidder jeg alene i huset. Med min hund, mine katte + 4 killinger, der ligner små dunbolde, der triller rundt i vinden. De er 4 uger nu, og noget så kære.


Siden 1983 har jeg haft børn boende hjemme. Men imens vi var på ferie, er sidstemand flyttet. Han er blevet 19, og mente, det var ved tiden at flyve fra reden. Så ingen hjemmeboende børn mere. Og samtidig, så tog min mand på forretningsrejse til morgen - kl. 3!!

I'M HOME ALONE..


Men jeg har planer!
For det første, så skal jeg kun lave mad til 1, jeg kan køre på besøg ved børnene, og spise ved dem! Jeg kan arbejde til kl. sent om aftenen, uden at få dårlig samvittighed. Der er ikke så meget vasketøj, og jeg kan glæde mig til, at min mand snart kommer hjem igen.



HVORDAN HAR DU DET
MED AT VÆRE HOME ALONE?

Jeg spurgte i det sidste indlæg, om nogen kendte til det viste redskab. Tak til alle.
Mor Inger`s hus havde en forklaring:
de bruges til at lave grød og sovs med. Man holder redskabet mellem begge hænder og ruller/pisker derved klumperne ud af sovsen mm. I Norge kaldes de en TURU eller på dialekt: TVORO.
Tak Mor Inger for din hjælp :-)

Nu vil jeg nyde min søndag morgen
med en kop frisk kaffe, og min bog.

PS... de øverste billeder er lånt fra Google.
De nederste billeder er fra FRØKEN ANKER.

Hav en dejlig søndag
Birgitte