onsdag den 13. februar 2013

Min føøst tusin' oe å synnejysk



Når jeg sidder og arbejder, kører radioen altid på P4 i baggrunden. I dag var der noget om dialekter. Og speakeren havde en snak med en sønderjyde.

Jeg er født og opvokset i Sønderjylland. Og min familie bor der stadig. Så jeg er en af de personer, der slår over i dialekt, når jeg taler med 'dem derhjemme'. 

Derfor strittede mine ører også ekstra, da jeg hørte mit modersmål i radioen. Det drejede sig bl.a. om Æ Synnejysk forening, og om bevarelsen af det sønderjyske sprog.

Hele min barndom har jeg oplevet et stort sammenhold i vores landsdel, og jeg er vokset op med historier om frihedskæmpere, fly, der faldt ned og rationeringer. Men også med mobning i skolen, fordi lærere ikke ville acceptere vores dialekt. Eller måske ikke forstod den.
Sønderjylland lå - og ligger stadig - på dørtrinnet til Tyskland. Og dette kunne mærkes under krigen. Det har naturligvis præget lokalbefolkningen meget. Og især de ældre, her også mine forældre.

Men jeg er også stolt af at være 'synnejye'. Så da jeg opdagede denne ordbog med tegninger og oversættelser fra sønderjysk til dansk, så måtte jeg straks have et parti til uddeling mellem mine børnebørn!

Bogen er inddelt i kategorier som f.eks. "Æ bunngåe" (bondegård), med ord som: Æn'e (ænder), "stol"(stald) og bunn (bonde)
Bogen er også fin som lærebog for "indvandrere" til Sønderjylland.
Æ Synnejysk forening blev stiftet 27. januar 2000, for at fremme det sønderjyske sprog.

Er du blevet nysgerrig, så kig her


God fornøjelse
Birgitte


8 kommentarer:

Sussi.Sussinghurst sagde ...

Tjaaaae, hvis du begynder at blogge på Sønderjydsk, så kommer vi nok til at investere i ordbogen :)

Frøken Anker sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Frøken Anker sagde ...

Tak for tippet ;-)

ETT RÖTT MONOGRAM sagde ...

Jag har svårt och höra skillnad när ni pratar, eller så beror det på att "våra" danskar kommer från samma ställe. Har ju åkt runt mycket i Danmark, och det värsta och förstå är när man ska betala!
Kramar
AnnaMaria

Frøken Anker sagde ...

AnnaMaria, hvorfor er det svært at forstå dansk, når man skal betale??? Er det tallene, du ikke forstår? Eller er det fordi, du har købt for meget? 'SMILER'

Kram

ETT RÖTT MONOGRAM sagde ...

Fniss, nej då inte för mycket. Det är räknesättet, halvfjärs och sånt...
Kramar
AM

Anonym sagde ...

Så gøy at man tar vare på dialektene:)
Ser jo ut som en herlig bok:)
Fortsatt herlig kveld
Klem Merete

Fågel Blå sagde ...

Hej så fin bok!
Ha en fin dag
Kramar Kathrine